Børnehave pædagog til Børnehuset Luften - GENOPSLAG

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du nyuddannet pædagog eller søger du nye udfordringer?

Vi søger en pædagog til vores skønne børnehavebørn i et barselsvikariat med evt. mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer.

Vil du være en del af en mangfoldig og faglige velfunderet personalegruppe, hvor du kan arbejde med børns sproglige kompetencer og med en neuropædagogisk tilgang? Personalegruppen består af 10 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter, 2 medhjælper, 1 pædagogstuderende og 1 pædagogisk leder.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den pædagogisk leder på tlf. 24594645


Om jobbet:
Børnehuset Luften består af to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper og er en del af Søndervang-Vestergaard Dagtilbud. Huset er normeret til 64 børn i alderen 0-6 år. Stillingen er i børnehaven, på hver sin stue. Børnehavestuerne er normeret til 20 børn. 

Vores børnehus er kendetegnet ved høj faglighed, kreativitet og lyst til samarbejde på tværs af stuerne. Vi udvikler vores faglighed sammen, bruger hinandens faglige kompetencer og arbejder struktureret med barnets udvikling. Vi skal fra maj deltage i ”The Hanen program”, som er et sprogudviklingsforløb med fokus på samspil og sproglige læringsmiljøer. Det glæder vi glæder os meget til. 


Om os
Luften er en del af Søndervang Matriklen sammen med skolen, klubben og to integreret institutioner (Ilden og Vandet). På Søndervang matriklen har vi et stærkt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode og står til rådighed for videndeling, sparring og feedback. I hverdagen samarbejder vi om at udvikle en fælles kultur og pædagogisk retning med afsæt i læreplanen og Aarhus Kommunes Børne- og Ungepolitik. Vi udvikler os sammen og lærer af hinanden – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Vores pædagogik tager afsæt i en neuropædagogisk tilgang, hvor vi arbejder med begreber som roligt nervesystem, mentaliserings kompetencer, mikro- og makroregulering samt NUZO i forhold til det enkelte barn og børnegruppen.

Teamsamarbejde prioriteres højt - både igennem etablerede fagteams på tværs af dagtilbuddet og i egen afdeling. Vores sammenhængskraft giver dig mange kollegaer og muligheder for sparring og faglig udvikling. Den pædagogisk leder i afdelingen tilbyder sparring og sikrer en samskabelse om kerneopgaven. 

Vores børnegruppe repræsenterer en mangfoldighed af forskellige familietyper og etnicitet, som vi beriges med. I dagligdagen lægger vi særligt vægt på at arbejde med barnets sproglige udvikling og dets sociale kompetencer, samt at klæde barnet på til at indgå i meningsfulde fællesskaber. Derudover har vi også et særligt fokus på forældresamarbejdet og bruger blandt andet tid på at rådgive og vejlede forældre i forældrerollen. Du vil få ansvar for pædagogiske aktiviteter som motorik, sproglege, ture ud af huset samt fungere som kontaktpædagog for en mindre gruppe børn.
 

Din profil:
Vi lægger vægt på at du:

  • En glad og positiv pædagog, der er anerkendende og tydelig i kropssprog og handlinger 
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger
  • En pædagog der kan anvise og guide børnene og tager ansvar for relationen også der, hvor børnenes reaktion er uhensigtsmæssige, og kan tage ledelse af børnegruppen 
  • Er god til at iagttage, analysere og evaluere børnenes trivsel, dannelse, udvikling og læring og formår at tilrettelægge praksis ift. den pædagogiske læreplan 
  • Er stærk i skrift – f.eks. beskrivelser af børns udvikling (Samspil, Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, indstillinger til PPR) dokumentation samt information til forældrene
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med forældre samt interne/eksterne samarbejdspartnere
  • Er initiativrig og ser dig selv som en vigtig del af en personalegruppe
  • Besidder et godt humør og formår at være nysgerrig på den andens perspektiv
  • At du vil være en del af en kultur, hvor vi vil hinanden på tværs af vuggestuen og børnehaven og er nysgerrig på egen og andres praksis gennem reflekterende dialoger og feedback
     


Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en spændende hverdag og fremtid med masser af muligheder, udfordringer og gejst. 
Et godt miljø for børn og voksne med fokus på fællesskabet, et godt kollegialt samarbejde og gode rammer for sparring og faglig udvikling.

Vi vægter nærvær og små grupper, og vi er gode til at bruge både inde- og uderum. Vi understøtter trivsel og fordybelse hos børnene, idet vi som voksne er bevidste om at fordele os. Vi har to minibusser, som vi deler med Ilden og Vandet, og bruger til at udforske naturen og de kulturelle tilbud i Aarhus. Derudover har vi adgang til skolens gymnastiksal og svømmehal og har en store legeplads med forskellige områder. 

Vi tilbyder dig et fagligt arbejdsfællesskab der er præget af høj faglighed, hvor vi tør give hinanden feedback på den pædagogiske praksis. Sammen skal vi turde se på barnets udvikling og perspektiv og tilpasse det læringsmiljø vi stiller til rådighed. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Pædagogisk leder: Viki Erdei Mogensen - Børnehuset Luften 
Mail: vikmog@aarhus.dk - telefon: 24594645 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 13. maj 2024 kl. 12
 
Vi forventer at afholde samtaler løbende. 

Start – gerne så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på den rette. 

 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Søndervangs Allé 40, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036867

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet