BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat fra den 1. august 2024 – eller snarest herefter.
Har du solid erfaring fra socialområdet, gode administrative og kommunikative evner og trives du i en funktion med mange forskelligartede opgaver – så kan denne stilling måske være noget for dig. Kodeordene i funktionen er gode koblingskompetencer til siden, ned og op, lyst og vilje til at drive processer samt evne og vilje til at tage ansvar og følge opgaver til døren.
Har du lyst til i tæt samarbejde med Dagområdets ledelse at medvirke til forsat udvikling af højt kvalificerede indsatser for borgere i Aarhus kommune, så søger Børnecentret i Aarhus Kommune en ledelsesunderstøttende profil til Dagområdet.
Om Børnecentret
Børnecentret er en del af Driftsområdet Børn, Familie og Fællesskaber (BFF) i Aarhus Kommune og organisatorisk en del af Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse (MSB).
Børnecentret yder støtte til udsatte børn og deres forældre, i henhold til Lov om social service og Barnets Lov, og tilbyder blandt andet forskellige typer af konsulentopgaver, familieterapeutisk behandling, praktisk pædagogisk støtte samt støttet/overvåget samvær. Derudover driver Børnecentret døgntilbud og samarbejder med tre selvejende institutioner. Børnecentrets faglige afdelinger understøttes af en central administration.
Fælles Formål - er EN samlet vision og mission for MSB, som udspringer af, Aarhus kompasset og Borgerens MSB. Relationel velfærd, Børn- og unge politikken og Barnets første 1000 dage, er de styrende strategiske fokusområder.
Kort om dagområdet
Børnecentrets Dagområde dækker over forskellige dagbehandlingsindsatser for børn fra gravid til -14+ og deres familier, fordelt på 3 fysiske lokationer.
Dagbehandlingen er inddelt i enheder bestående af Vuggestedet – Gravid til 3 år, Familieenheden, Tværgående Trivselsteam, Team Samvær, samt en enhed for specialiserede indsatser på volds- og overgrebsområdet. Fælles for dagområdet er, at der arbejdes ud fra Lov om social service samt Barnets lov: Konsulentopgaver, jf. § 30.1.1., Familiebehandling jf. § 32.1.2 og § 32.1.5, Ungestøtte jf. § 114 samt krisecentersager jf. SL §109.8. Herud over støttet og overvåget samvær jf. BL § 104 og § 105.
Din primære fysiske arbejdsplads vil være på Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J – sekundært på Børnecentrets øvrige fysiske lokaliteter.
Dine opgaver
Dine opgaver bliver i samarbejde med Dagområdets ledelse at være understøttende og faciliterende i processer. Du skal have lyst til og mod på at påtage dig opgaver, hvor du præciserer/oversætter/faciliterer retning og ramme, og er procesansvarlig med mandat til at tage beslutninger. Der vil være opgaver der varetages i et direkte samarbejde med medarbejdere i og udenfor Dagområdet, og sammen med Dagområdets koordinatorer. Du skal også have flair for hvilke andre samarbejdspartnere, der er relevante at række ud til.
Eksempler på opgaver:
- Procesfacilitering
- Mødeindkaldelser og forberedelse heraf
- Planlægning/forberedelse af arrangementer og processer
- Kommunikation ind, ud og op i organisationen
- Tovholderfunktion af strategiske fokusområder
- Understøttelse af større udviklingsprocesser – skabe overblik og sikre opfølgning.
- Referentopgaver
- Praktiske ad hoc-opgaver
- Og andre spændende opgaver
Din profil
Du har gode relationelle kompetencer, du har et godt overblik og formår både at arbejde systematisk og procesorienteret. Du har lyst til at varetage komplekse opgaver, hvor svaret ikke altid ligger lige for. Du er kommunikerende, lyttende, faciliterende – og kan blive stående ”i blæsevejr”. Du har politisk tæft og udviser fleksibilitet i forhold til opgavernes karakter. Det er en fordel, hvis du har viden og interesse i det socialfaglige børneområde. Kendskab til FIT, vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav.
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund, som fx; Socialrådgiver, Professionsbachelor i offentlig administration eller pædagog.
I Børnecentret er ledelse noget, vi skaber sammen
Alt hvad vi foretager os i Børnecenteret handler om at skabe merværdi for borgerne, og det er borgerne, der afgør, hvornår vi lykkes. Vi arbejder i Børnecentret med struktureret og kontinuerlig indhentet feedback fra borgerne, i de samarbejder vi har, og vi stræber i denne sammenhæng også efter at tilvejebringe en solid og sund feedbackkultur alle steder i vores organisation. Dagområdet bruger Feedback Informed Treatment (FIT) som er et metateoretisk dialog og evalueringsværktøj. I de bestræbelser tror vi grundlæggende på, at ledere og medarbejdere er hinandens bedste forudsætninger, og ledelse derfor er noget vi sammen skaber og dermed bliver ledelse noget, der er til stede i alle handlinger uanset rolle og funktion. Vores grundlæggende tilgang er, at beslutninger bedst træffes af dem som er tættest på borgerne og af dem for hvem beslutningen måtte have konsekvenser. Derfor er vi optaget af at sætte tydelige retninger, rammer og rollefordeling, så man som medarbejder frisættes igennem et tydeligt råderum. Børnecenteret befinder sig netop nu i en transformationsproces mod en mere aktørdrevet organisation, hvilket betyder at både ledere og medarbejdere arbejder med at ændre vaner og udvikle organisationen mens det traditionelle hierarki samtidig er under opbrud.
Børnecentret er, ligeledes en del af en transformation, på tværs af BFF sammen om at udvikle tilgangen om Relationel velfærd. Tanker og teorier bag Relationel Velfærd, bygger på at tillidsfulde relationer anses for at være nøglen til at skabe succesfulde forandringer. Det er en værdibaseret tilgang og tager udgangspunkt i borgerens styrker og i at sikre adgang til de ressourcer og muligheder hos barnet og familien, der skal til for at skabe en forandring. Relationel velfærd er i lighed med Aarhus Kompasset en bevægelse, hvor vi ”skruer op for borgeren” og ”ned for systemet”.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Dagområdets afdelingsledere, Helle Murmann tlf. nr. 20 31 63 70 eller Lone Sandvej tlf. nr. 41 85 49 50
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgere skal være indstillet på, at der indhentes reference fra tidligere arbejdsplads samt straffeattest.
Ansøgningsfrist: 03-06-2024
Vi forventer, at samtale finder sted i uge 24, fredag den 14. juni 2024.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
03-06-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1 C, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047525