Bliv underviser på Erhvervsakademi Aarhus og form fremtidens it-specialister inden for forretningsudvikling og teknologi

dato

Brænder du for at gøre en forskel og vil du være med til at uddanne fremtidens it-specialister i krydsfeltet mellem forretningsudvikling, data og teknologi? Kan du formidle din viden og udfordre både dig selv og dine omgivelser med nye ideer? Så er det dig, vi står og mangler.

Hos Erhvervsakademi Aarhus søger vi en underviser til vores professionsbachelor i økonomi og it. Undervisningserfaring er ikke et krav – din faglige ekspertise og dit engagement er afgørende.

Om jobbet
Du bliver en del af et inspirerende team af kolleger, som arbejder for at give de studerende den bedste oplevelse – både i og udenfor undervisningslokalet.

Vi søger en kandidat med kompetencer inden for et eller flere af følgende fagområder:

  • Digital forretningsudvikling
  • Dataanalyse og business intelligence
  • Projektledelse, -styring og -økonomi
  • Agile udviklingsmetoder
  • Procesledelse
  • Programmering
Der er gode muligheder for at præge undervisningen og udvikle både fag og undervisningsforløb i samarbejde med dine kolleger. Du har fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din undervisning, og der er plads til at bringe din faglighed i spil gennem udviklingsprojekter og samarbejder med erhvervslivet.
Som underviser på Erhvervsakademi Aarhus vil du gennemgå et adjunktforløb. Du får en pædagogisk uddannelse, som understøtter din udvikling som underviser, og du får tilknyttet en erfaren mentor, der vil guide dig i din opstart.

Din arbejdsplads
På Erhvervsakademi Aarhus måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og der har vi konsekvent en høj arbejdsglæde. Blandt andet fordi vores arbejdskultur er præget af handling. Vi møder nye kolleger med nysgerrighed. Tonen er uformel og nye idéer mødes med åbenhed, hvilket skaber et godt arbejdsmiljø med højt til loftet og kreativitet.

Kompetencer – hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Kan inspirere og engagere studerende (eller har lyst til at lære det)
  • Kan forklare komplekse emner på en måde, andre forstår
  • Har erfaring inden for nogle af ovennævnte fagområder og har et netværk i branchen, du er villig til at trække på
  • Trives med både selvstændigt arbejde og fagligt samarbejde
  • Møder verden med nysgerrighed og humor
  • Er begejstret for it, data og forretningsudvikling og i stand til at give din begejstring videre
  • Har en kandidat- eller mastergrad inden for et relevant område
Ansættelse
Der er tale om fuldtidsstilling pr. 1. januar 2026, hvor du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Finansministeriet. Til stillingen vil der være tilknyttet til adjunkt/lektortillæg, og der vil være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg.

Yderligere oplysninger
Læs mere om uddannelserne indenfor it og software på www.eaaa.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anne Kirketerp på tlf. 72286380 og anki@eaaa.dk.

Vi afholder 1. samtalerunde den 20. november og 2. samtalerunde den 24. november. Du må forvente, at du skal forberede opgaver forud for 2. samtale.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj , 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f2c146a9-3a39-4865-a3d4-4b2f8ba8d9aa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet