Bliv SOSU-assistentelev med løn i Aarhus kommune og gør en forskel

dato

Om jobbet: 
Er du over 25 år og drømmer du om at uddanne dig til SOSU-assistent, så er dette stillingsopslaget du har ventet på. 

Du har nu mulighed for at blive ansat med løn allerede på grundforløb 2
 
Som SOSU i Aarhus er du medskaber af det vigtigste i verden: At gøre en forskel i et andet menneskes liv. Bliv en vigtig del af livet i Aarhus - bliv SOSU.   

Du kommer til at arbejde med en professionel og helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.  
Uddannelsen består af både skole- og oplæringsperioder. Skoleperioderne foregår på SOSU Østjylland.  

Vi tilbyder et spændende uddannelsesforløb med:  

  • Professionelle og engagererede praktikvejledere og kolleger, der sammen sørger for at du under dit praktikforløb modtager velkvalificeret vejledning og udvikler de nødvendige kompetencer. 
  • Tværfagligt samarbejde med andre sundhedsfaglige grupper. 
  • Mulighed for DigiTech 
  • Gode muligheder for job efter endt uddannelse. 

En elevstilling i Danmarks andenstørste kommune giver mange udviklingsmuligheder både under uddannelse og efterfølgende. Du kan f.eks. bruge uddannelsen som springbræt til bl.a. sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. 


Din profil: 
Du skal være fyldt 25 år inden start på uddannelse, og have bestået dansk og matematik 9. eller 10. klasse med mindst karakteren 2. 

Som elev i Aarhus Kommune forventer vi, at du har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt. Du kan lide at arbejde med mennesker, og du ønsker at gøre en forskel for andre.  

  • Du trives med udvikling og læring, har en positiv indstilling til andre mennesker og evner at indgår i et konstruktivt samarbejde. 
  • Det falder dig naturligt at reflektere over din faglige og personlige udvikling. 
  • Du har ressourcerne til at bevare ro og overblik i en til tider hektisk hverdag. 
  • Du er indstillet på at arbejde hen imod at være en central professionel og autoriseret sundhedsperson. 

Ansøgning 
Ansøgningsfristen er den 16.02.2025. Der kan ikke søges efter ansøgningsfristens udløb. 
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes.  

Inden du udfylder skemaet, skal du have følgende dokumenter klar:  

  • Din motiverede ansøgning 
  • Dit CV 
  • Eventuelt Realkompetencevurdering (RKV) hvis du har en 
  • Eventuelt dokumentation på at du har søgt ind på SOSU Østjylland 
  • Er du ikke dansk statsborger, skal du vedhæfte din opholdstilladelse eller senest bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på ansøgning om ophold 

I din motiverede ansøgning skal du skrive (max. 1 side) om, hvorfor du søger ind på uddannelsen, hvad dit mål med uddannelsen er og hvordan dine erfaringer kan gavne dig i uddannelsesforløbet. 
 
Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 
 
Vi forventer, at samtalerne finder sted i uge 11. 
Vi gør opmærksom på, at det er vigtigt, at du også søger om optagelse på SOSU Østjylland indenfor fristen. Det skal du gøre på www.optagelse.dk


Løn og ansættelsesvilkår: 
Stillingen ønskes tiltrådt 01.05.2025. 
Din ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer, hvor du primært vil arbejde i dagvagter samt have enkelte weekendvagter og eventuelt aftenvagter. 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du får elevløn under hele uddannelsesforløbet. Er du over 25 år ved uddannelsesstart får du voksenelevløn.  
Ugentligt timetal: Fuldtid 
 
Hvis du vil vide mere: 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelsesteamet på mail: udd-team@mso.aarhus.dk eller på telefon 51576616. Telefontid er mellem klokken 9-12 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 
 
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:  
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen. 
 
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151045

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet