BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Som følge af omlægningen af administrationen i Sundhed og Omsorg, søger vi en faglig dygtig og ansvarsbevidst økonomimedarbejder til Økonomi og Regnskab, til at hjælpe med implementeringen og drift af nye opgaver, i afdelingen.
Vi er 8 medarbejdere i teamet, der løser økonomiopgaver lige fra fakturabehandling, opsætning af stamdata i diverse systemer, økonomiopfølgning, regnskabsafslutning, kontroller til afstemninger.
Disse opgaver er komplekse og kræver stor forståelse for økonomi. Derfor har vi brug for, at du er god til at samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Da vores afdeling hele tiden udvikler sig, skal du være indstillet på at der kan komme andre spændende opgaver til, eller der kan forekomme omrokering i vores opgavefordeling.
Vi sidder pt på Grøndalsvej 2, 8260 Viby.
Kandidatens profil:
Vi forventer at du:
- Er HK-uddannet, gerne med overbygning fra kommunom-uddannelsen
- Erfaring med KMD OPUS - Rollebaseret indgang, SAP
- Erfaring med kreditor- og/eller debitorbogholderi
- Gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
- Er struktureret og detaljeorienteret i din tilgang til opgaverne
- Bevarer overblikket – også når det går stærkt
- Kan håndtere forstyrrelser
- Er innovativ, vedholdende og opsøgende i forhold til udfordringer
- Kan arbejde selvstændigt, men forstår at bede om hjælp hos kolleger, hvis ”det brænder på”,
- Tilbyder dine kompetencer og din hjælp ved travlhed og ad hoc-opgaver,
- Har humor og et robust sind.
Derfor skal du vælge os:
- Faglig udfordring og personlig udvikling, er en naturlig del af vores administrative hverdag
- Mulighed for selvstændigt ansvar og indflydelse på opgaveløsningen
- Fleksibel arbejdstid
Om afdelingen:
Vi er en afdeling med i alt 8 medarbejdere, som har et tæt samarbejde med bl.a. de øvrige afdelinger i Økonomi og Borgevelfærd, samt de andre Magistratsafdelinger i kommunen.
Selvom vores hverdag er travl og til tider hektisk, så vægter vi arbejdsglæde med en positiv atmosfære og omgangstone højt.
Viden deler vi gerne med hinanden, og går ikke på kompromis med vores faglige stolthed, men samtidig er målet altid ”work smarter– not harder”.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. december 2024 eller efter nærmere aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hanne Skov Sørensen på 4187 4990 eller Susanne Baagø Lund på 4187 4645.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 25. september 2024.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 40.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112552