Bliv en del af vores stærke økonomiteam og gør en forskel i Aarhus skoler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Om jobbet  

Trives du i et job, hvor relationer er fundamentet for et stærkt samarbejde – og er du dygtig, engageret og stortrives du i en hverdag der byder på forskelligartede opgaver – så har vi et spændende job til dig.  

Du bliver en del af Administrativt Fællesskab for Skoler i administrativt område MIDT 4, der supporterer Sødalskolen, Engdalskolen, Næshøjskolen og Højvangskolen. Du vil primært have Højvangskolen som arbejdssted, men via vores fællesskab indgår vi i den fælles opgaveløsning og er ikke begrænset af fysiske rammer og lokationer.  

Du vil få en stor berøringsflade og til mange forskellige faggrupper, ligesom du også vil være i tæt samarbejde med de centrale fællesfunktioner i Børn og Unge. Det er derfor vigtigt, at du har lysten og evnen til at indgå i samarbejde med mange forskellige mennesker. 

Er du på udkig efter en spændende og alsidig administrativ stilling – hvor du har mulighed for at dykke ned i spændende økonomiske udfordringer? Har du styr på at lave regnskaber, budgetter og økonomiske analyser? Og vil du være med til at etablere et økonomiteam i det administrative område Midt 4, hvor der i alt bliver tilknyttet tre medarbejdere. 

Så er denne stilling måske lige noget for dig?  

Jobbet indeholder primært opgaver inden for økonomi: 

Opgaver: 

Daglig fakturabehandling (kontering, bogføring, afstemning og omposteringer) herunder egenkontrol, stikprøvekontrol o.l.  

Udarbejdelse af budgetter og omplacering af disse 

Udarbejdelse af forventet regnskab og endeligt regnskab 

Økonomiopfølgning samt legalitetskontrol med de lokale ledere 

Daglig rådgivning og vejledning indenfor økonomiområdet – således vores samarbejdspartnere træffer beslutninger på et veloplyst grundlag 

Derudover skal du deltage i kontorets øvrige drift og hverdag – og du vil få øvrige ansvarsområder, alt sammen i tæt samarbejde med dine kolleger i det administrative team, der alle sætter en ære i at yde en nærværende service på et fagligt højt niveau. 

Din profil: 

Du har en administrativ uddannelse 

Du har erfaring med fakturahåndtering og økonomiopfølgning 

Du arbejder selvstændigt og systematisk og bevarer overblikket, også når der er travlt 

Du er serviceminded, fleksibel og samarbejdsorienteret 

Du er imødekommende og har en positiv indstilling til samarbejdet med mange interessenter 

Du har lyst og vilje til at fortsætte udviklingen af det administrative team 

Det administrative område er under konstant forandring, så det er afgørende, at du er god til at sætte dig ind i nye ting og kan navigere i forandringer.  

Vi vil prioritere at ansætte en medarbejder, der har erfaring indenfor økonomi. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Opus RI og NemØkonomi, samtidig med, at du er en rutineret bruger af excel.  

I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på hvordan: 

Du kender værdien af et godt samarbejde og værdien af at man spiller hinanden gode 

Du er god til at tage ansvar for – og prioritere - opgaver, således deadline overholdes. 

Du er fagligt dygtig og motiveres af at søge den mest optimale opgaveløsning. 

Du bidrager med godt humør og det gode arbejdsmiljø 

 

Derfor skal du vælge os: 

Vi kan tilbyde dig en fastansættelse på 35 timer i et energisk og livgivende miljø, der stiller store krav til dig både personligt og fagligt, men som samtidig kommer til at give dig utroligt meget igen. Vi kommer til at have et stort fokus på læring og vidensdeling for hele tiden at følge med i udviklingen på det administrative område i Børn og Unge.  

Samtidig får du muligheden for at være med til at præge opstarten af administrativt område Midt 4, der skal løse administrative opgaver for Engdalskolen, Sødalskolen, Næshøjskolen og Højvangskolen.  

Vi skal sammen have skabt en holdånd, hvor vi prioriterer at være ordentlige og omhyggelige i vores opgaveløsning, at være effektive og få ting til at lykkes, samtidig med at vi er lydhøre og hjælpsomme overfor hinanden og vores samarbejdspartnere. Vi kommer til at have et stort fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på et godt grin i løbet af arbejdsdagen. 

 

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. 

Ugentligt timetal: 35 timer. 
 
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en anmærkningsfri børneattest. Der vil derfor blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine oplysninger her

Tiltrædelse: den 1. november 2024 

Hvis du vil vide mere 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved administrationsleder Rikke Kofoed, mobil 2126 2958. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt og under diskretion. 

Ansøgning 

Hvis du kan se dig selv i stillingen, og mener at have de rette kompetencer, modtager vi gerne en ansøgning fra dig snarest via knappen ”Ansøg” nedenfor. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 
 

Din ansøgning med relevante bilag, skal være os i hænde senest mandag den 23. september 2024 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 25. september 2024, fra kl. 13.00 
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Klokkeskovvej 1, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111464

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet