Bliv en del af vores pædagogiske team i Børnehuset Vandet med fokus på neuropædagogik og inkluderende fællesskaber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Børnehuset Vandet består af to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper og er en del af Søndervang-Vestergård Dagtilbud. Børnehuset Vandet er kendetegnet ved samarbejde mellem både vuggestue- og børnehavestuerne, at vi er et helt hus med blik for alle børn og hinanden, og at vi i fællesskab bidrager til en pædagogisk praksis af høj kvalitet. Du vil blive en del af et team (børnehave), hvor I sammen arbejder i en struktureret praksis med et skarpt fokus på neuropædagogik, et inkluderende børnefællesskab og sprogarbejde særligt tilpasset de enkelte børn/børnegruppen. Refleksion over praksis er baggrund for udvikling og justeringer i læringsmiljøet.

Din profil:
Vi lægger vægt på at du: 

  • Er en faglig stærk pædagog, der er anerkendende og tydelig i ord, kropssprog og handling.  
  • Kan skabe og fastholde en tydelig struktur, hvor du tager ledelse af børnegruppen. En pædagog der kan anvise og guide børnene og tager ansvar for relationen også der, hvor børnenes reaktion er uhensigtsmæssig.  
  • Er god til at iagttage, analysere og evaluere læringsmiljøet - børnenes trivsel, dannelse, udvikling og læring og formår at tilrettelægge din praksis ift. den pædagogiske læreplan.  
  • Er stærk i skrift – ex. beskrivelser af børns udvikling, dokumentation, information til forældrene, indstilling til PPR, Dansk pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, Samspil mm. 
  • Har lyst til og formår at indgå i et tæt samarbejde med forældre samt interne/eksterne samarbejdspartnere. 
  • Kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med forældrene, hvor du formår at lytte, formidle og dokumentere pædagogikken i dagligdagen ift. deres barn og børnegruppen. 
  • Er fagligt velfunderet og bevidst om at bruge dig selv professionelt i arbejdet. 
  • Er initiativrig, løsningsorienteret og konstruktiv. 
  • Ser dig selv som en vigtig del af en personalegruppe samt formår at være nysgerrig på den andens perspektiv. 
  • Er medbidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Kan arbejde selvstændigt, men at du samtidig er en ”holdspiller”. 
  • Kan reflektere over pædagogisk praksis og sætte pædagogikken på dagsordenen og forbinde teori og praksis i konkrete aktiviteter, der understøtter den pædagogiske læreplan. 
  • Vil være en del af en kultur, hvor vi vil hinanden på tværs af afdelingen – er nysgerrig på egen og andres praksis gennem reflekterende dialoger og feedback.
  • Nyuddannet eller erfaren pædagog – vi vil tage godt imod dig, og hjælpe dig i gang. 

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en spændende hverdag og fremtid med masser af muligheder, udfordringer og gejst. Et godt miljø for børn og voksne med fokus på fællesskabet, et godt kollegialt samarbejde og gode rammer for sparring og faglig udvikling. 

Vi vægter nærvær og små grupper, og vi er gode til at bruge både inde- og uderum dagen igennem. Vi understøtter trivsel og fordybelse hos børnene, idet vi som voksne er bevidste om at fordele os i den fysiske ramme. Vi tilbyder dig et fagligt arbejdsfællesskab der er præget af høj faglighed, hvor vi tør give hinanden feedback på den pædagogiske praksis. Vi skal tilpasse læringsmiljøet, så det på bedst mulig måde understøtter børnenes udvikling.

Vi har sammen med to andre daginstitutioner adgang til gymnastiksal, svømmehal, en stor legeplads og minibusser. Vi tager på ture til kulturelle tilbud, naturen og hvad der ellers er relevant ift. det aktuelle tema, vi arbejder med. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Kontakt pædagogiske leder i Børnehuset Vandet, Anne Merete Ebbesen, mail: aeb@aarhus.dk eller telefon: 51837240. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  23-10-2024
 
Vi forventer at afholde samtaler løbende. 

Start: snarest muligt. 

Find os også på: 

Om os
På Søndervang-matriklen (hvor vi er sammen med skole, klub og to andre daginstitutioner) spiller vi hinanden gode og står til rådighed for videndeling, sparring, feedback og feedforward. I hverdagen samarbejder vi om at udvikle en fælles kultur og pædagogisk retning med afsæt i læreplanen og Aarhus Kommunes Børne- og Ungepolitik.  

Vores pædagogik tager afsæt i en neuropædagogisk tilgang. Vi arbejder med begreber som ”før, under og efter”, mentaliseringskompetencer, mikro- og makroregulering samt NUZO i forhold til det enkelte barn og børnegruppen. Vi er inspireret af NEST og har et inkluderende miljø/fællesskab for øje. 

Teamsamarbejde prioriteres højt i egen afdeling og på tværs af dagtilbuddet. Vores sammenhængskraft giver dig mange kollegaer og muligheder for sparring og faglig udvikling. Du er i dit daglige virke tilknyttet en nærmeste leder. Din leder vil tilbyde sparring og I er samskabende om kerneopgaven.  

Vores børnegruppe repræsenterer en mangfoldighed af forskellige familietyper og etnicitet, som vi beriges med. I dagligdagen lægger vi særligt vægt på at arbejde med barnets sproglige udvikling og dets sociale kompetencer, samt at klæde barnet på til at indgå i meningsfulde inkluderende børnefællesskaber. Vi har også et særligt fokus på forældresamarbejdet og bruger blandt andet tid på at rådgive og vejlede forældre i forældrerollen. Du vil som kontaktpædagog bl.a. få ansvar for planlægning og afvikling af pædagogiske aktiviteter, forældresamtaler, udarbejdelse af skriftligt materiale ex. indstilling til PPR. 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Søndervangs Allé 40, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126909

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet