BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Spændende og udfordrende mad, familievenlige arbejdstider og fantastiske kolleger - lyder det som ingredienserne til dit næste job? Så er det måske dig, der skal være vores nye kok hos Arla i Aarhus - og sørge for, at frokosten bliver dagens højdepunkt for gæsterne.
Skab gastronomiske oplevelser i vores dynamiske personalerestaurant
Hos Arla leverer vi gastronomiske oplevelser ud over det sædvanlige. Vi arbejder med friske, lokale råvarer og har et skarpt fokus på gæsteoplevelser, sundhed, dyrevelfærd, økologi og hjemmelavet mad. Vi stræber efter at give den bedste mad- og serviceoplevelse hver dag, og det gør vi gennem tæt samarbejde og gensidig respekt i køkkenet.
Vi søger en passioneret kok med drive og kreativitet
Er du passioneret, energisk og klar til at kaste dig ud i en travl hverdag? Kan du bevare overblikket og levere høj kvalitet, selv når tempoet er højt? Så er du måske vores nye kollega i et team af 12 dedikerede kokke, bager og køkkenassistenter. Vi arbejder i et stort køkken, hvor vi roterer mellem forskellige arbejdsområder for at sikre variation og udvikling.
Hvad kan du forvente?
- Udfordringer og udviklingsmuligheder: Arbejd med forskellige køkkenpartier og tænk kreativt for at skabe nye retter.
- Fællesskab og sjov: Vær en del af et team, hvor vi støtter hinanden og har det sjovt.
- Variation i opgaverne: Deltag i menuplanlægning, buffet afvikling, egenkontrol, oprydning og rengøring.
Vi søger dig, der:
- Bringer godt humør og tør tage ansvar
- Er ambitiøs og ønsker faglig og personlig udvikling
- Har erfaring med sæsonens friske råvarer
- Er kreativ i tilberedning og anretning
- Kan bevare overblikket og holde struktur
- Er serviceminded og samarbejder på tværs af teamet
- Lytter til gæsternes ønsker og værdsætter deres feedback
Vi tilbyder mere end bare løn
- Fast stilling på 37 timer: Mødetider mandag til torsdag 06:30-14:30, fredag 06:30-14:00, aftenarbejde kan forekomme.
- Konkurrencedygtig lønpakke: God grundløn, årlig regulering, overarbejdstillæg, 9% fritvalgsopsparing udbetalt to gange årligt og 12% pensionsordning (10% arbejdsgiver, 2% medarbejder).
- Sundhedsordning: Adgang til kiropraktor og fysioterapeut.
- Sociale arrangementer og rabatordninger: Personaleforening med arrangementer og gode rabatter.
- Avanceringsmuligheder: Som en af landets største kantineleverandører har vi gode muligheder for intern rokering og karriereudvikling.
Klar til at tage næste skridt?
Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgningsfrist: 31 Aug 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Compass Group Danmark A/S, Rued Langgaards Vej, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090564