Vil du sikre effektiv varelevering og være del af et professionelt fællesskab, der bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres? STARK DC Fyn søger en engageret Chauffør til at forme vores fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer.
Din rolle som Chauffør
Du bliver en del af lager- og logistikken i STARK DC Fyn, hvor vi er 10 dedikerede medarbejdere, som målrettet arbejder med distribution og håndtering af byggematerialer til professionelle håndværkere, virksomheder og private. Som en del af lager- og logistikteamet hos STARK DC Fyn vil du:
-
Levere varer med STARK lastvogn med kran (8-25 TM), herunder læsse og aflæsse med truck. Dette medfører at du har kørekort til lastbil (C), krancertifikat (D), truckcertifikat og EU-kvalifikationsbevis.
-
Sikre god service ved levering til både store byggeprojekter og private kunder.
-
Repræsentere STARK i lokalområdet.
-
Overholde sikkerhedsstandarder og kvalitetskrav.
-
Samarbejde tæt med kollegaer for optimal planlægning og rettidig levering.
Vores nye Chauffør
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde. For at trives i rollen som Chauffør er det vigtigt, at du:
-
Er stabil og tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde
-
Er dygtig til at organisere og planlægge og kan møde kunderne med en positiv og venlig tilgang
Den rette kandidat, for os, kan både være faglært og ufaglært. Selvom erfaring med distributionskørsel og branchekendskab kan være nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med transport, kundeservice og at blive en del af STARK holdet.
Bliv en del af STARK holdet
Hos STARK ser vi mangfoldighed som en værdifuld egenskab, og vores medarbejderes bidrag er nøglen til vores fremgang. Vi opfordrer derfor alle, som kan se sig selv i stillingen til at søge. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdstider mellem 06.00 og 16.00 fra mandag til fredag, og vi håber, at du kan starte d. 6 januar 2025.
Send os dit CV med en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen hos STARK DC Fyn via linket. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK DC Fyn som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorte Olsen på telefon +45 2811 0181.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
___________________________________________________
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med over 80 forretninger i Danmark og Grønland. Forretningen er en del af STARK Group, der med ca. 20.000 medarbejdere og flere end 1.150 forretninger og distributionscentre i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.
I hjertet af STARK Danmark står over 2.500 dedikerede medarbejdere med forskellige baggrunde, perspektiver og behov. Vi værdsætter mangfoldighed og tror på, at inklusion og diversitet styrker vores forretning og beriger vores daglige samarbejde. Hos STARK mener vi, at anerkendelse af forskellighed giver os konkurrencefordele og muligheden for at fortsætte vores positive vækstrejse.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Stark A/S, Skanderborgvej, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139670