Bliv administrativ viceforstander på hyggeligt plejehjem i naturskønne omgivelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Overskrift

 Dejligt plejehjem i naturskønneomgivelser søger ny administrativ viceforstander 

 

Stillingsbeskrivelse

Som Viceforstander er din opgave at understøtte forstanderen og være stedfortrædende i dennes fravær. Du vil skulle varetage primært administrative opgaver som vagtplanlægning, onboarding af nye medarbejdere, sikre relevante kurser og hjælpe med at de rette kompetencer er til rådighed hele døgnet, med et stærkt øje for økonomi.

Du vil sammen med forstander have ansvaret for at skabe gode rammer for vores borgere og deres familier. Det er borgerne, der er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Vi er ligeværdige og det er i tæt samarbejde med borgerne og familierne, vi skaber en relation der modarbejder ensomhed.

Vi laver alle sammen fejl og det er vigtigt at vi lærer af dem. Du vil derfor sammen med forstanderen skulle hjælpe med at sætte rammen for at holde vores systematik for UTH arbejdet i tæt samarbejde med Søholms forbedringsteam. 

Du vil være en del af vores TRIO og medvirke til et velfungerende arbejdsmiljø. Vi er opsøgende og ser AMR og TR som vigtige samarbejdspartnere. 

Vi vil vores familier og du skal sammen med forstanderen hjælpe med at få et plejehjemsråd til at leve. 

Du vil være en del af ledermøder og have møder med distrikt syds øvrige viceforstandere. 
Der vil iblandt viceforstandere i distrikt syd være forskel på om en viceforstander er primær administrativ eller kvalitetsudviklende. Som viceforstander På Søholm vil det fortrinsvis være det administrative ind i vagtplanlægning, du vil skulle varetage. 

 

  

Om stedet

Søholm er et velfungerende plejehjem, som ligger i naturskønneomgivelser med skov og tæt på Brabrand søen. Vi går imod en Eden alternative registrering i 2024 

(Eden Alternative© filosofien https://www.edendenmark.dk/). De store lyse og brede gangarealer rummer 52 lejligheder fordelt på 2 etager. To gårdhaver, der ligger op ad spise- og dagligstuerne, medvirker til en idyllisk stemning og skaber sindsro. Vi er et hus, der tænker kreativt og arbejder for at yde det bedste for vores borgere med hensyn til deres individuelle ønsker. Vi går efter de gode relationer som middel til dagligt at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

På Søholm er der et tværfagligt team af ca. 61 fastansatte medarbejdere, som består af omsorgsmedarbejdere, fritidsjobbere, ufaglærte, rengøringsassistenter. social- og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ernæringsassistenter, fysio- og ergoterapeuter. 

Visionen for Søholm er, at vi er sammen med borgerne og ser deres familier som en ressource og vigtig samarbejdspartner. Vi vægter, at borgerne kan føle sig hjemme og leve et liv, fyldt med gode oplevelser og høj livskvalitet. Søholm skal være et rart og imødekommende sted at færdes og en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har arbejdsglæde.

 

Kandidatens profil

Vi lægger vægt på, at:

  • Du trives med vagtplanlægning, dagligt driftsansvar for planlægning, opfølgning og sparring på ressourceanvendelse og økonomistyring
  • Du kan skabe overblik over egne opgaver og bevare roen ved uforudsete opgaver
  • Du er i stand til at bevare dit menneskelige og faglige overblik over for borgere og pårørende, der er i svære og uafklarede livssituationer.
  • Udarbejde og følge op på medarbejdernes kompetenceplan, herunder den løbende kompetenceafklaring
  • Understøtte en forbedrings- og læringsstruktur på plejehjemmet og opbygge og udvikle en robust systematisk tilgang til forbedringsarbejdet
  • Du har lyst til at støtte op om de gode ideer og ikke være bange for at sætte dig selv i spil og turde tænke kreativt
  • Du er nysgerrig på at lære, er opsøgende på opgaven og ved hvornår du skal spørge om hjælp

 

Om stillingen

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2025 eller efter aftale.

  • Lønnen er pt. 
  • Kr. 518.784 årligt, hvis du har en faglig baggrund som ergo- eller fysioterapeut. 
  • Kr. 517.112 årligt, hvis du har en faglige baggrund som sygeplejerske, og 
  • Kr. 515.511 årligt, hvis du har anden faglig baggrund.

For alle lønninger gælder at de er excl. pension.

Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation. 

  • Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund. 

 

Vil du vide mere?

Er du velkommen til at kontakte Forstander Ronni Laulund mail: rofl@aarhus.dk 

Vi har altid kaffe på kanden og klar på en rundvisning.  

Vi afholder 1. samtaler d. 14. november 2024 og 2. samtale runde 20. november

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger den 18. eller 19. november 2024.

 

Ansøgning:

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 14. november 2024.

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger 

Profiltilbagemeldinger til kandidater

Dato og klokkeslæt: den 18. eller 19. november 2024.

 I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.

 
  
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

 Vores strategi  De fem ledetråde  giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se  Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

 Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af yllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os, Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Bispevej 70, Stavtrup, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130376

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet