BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Rådgivning og Visitation Voksne er Aarhus kommunes myndighedscenter for borgere over 30 år. På enkelte områder varetages sagsbehandlingen for alle voksne; det gælder blandt andet BPA-området, hvor dette barselsvikariat er ledigt til besættelse pr. 01.04.24 eller snarest derefter. Stillingen er fuldtid – 37 timer.
Myndighedscentret varetager opgaver på tværs af udsatte-, psykiatri- og handicapområdet og bevilliger ydelser iht. Servicelovens voksenparagraffer. Vi er ca. 80 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, herunder socialrådgivere, administrative og sundhedsfaglige medarbejdere mv.
Vi er organiseret i 6 afdelinger med hver sin afdelingsleder. BPA-teamet udgør sammen med mérudgiftsydelses-teamet og hjemmehjælps-teamet én af disse afdelinger.
I BPA-teamet er vi 4 rådgivere, som udelukkende er beskæftiget med BPA-indsatser – bevilling og opfølgning.
Til teamet er endvidere knyttet sundhedsfaglige konsulenter og administrative medarbejdere.
I BPA-teamet er vi optaget af, i samarbejde med borgeren, at hjælpe borgeren med at mestre eget liv mest muligt og derved at borgeren får den mindst indgribende støtte. Når borgeren har brug for samfundets hjælp, er det vores ambition, at det sker med en specialiseret og professionel tilgang til støtte og pleje. Vores vision indebærer, at vi er nysgerrige på forskellige støtteordninger, herunder også brug af velfærdsteknologi og andre innovative løsninger, der sikrer borgerne mest mulig mestring af eget liv.
Din profil:
Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler med meget stærkt fokus på myndighedsopgaven og det juridiske aspekt
- Du må gerne have erfaring fra handicapområdet og særligt BPA
- Du er kontakt- og tillidsskabende og prioriterer en god dialog med borgerne
- Du er robust og kan bevare overblikket i en oftest travl hverdag med stor kompleksitet i sagsarbejdet
- Du arbejder selvstændigt, men trives også i teamsamarbejdet
- Du har gode formidlingsevner, mundtligt såvel som skriftligt
- Du bidrager til et højt fagligt niveau
Du er positiv, imødekommende og har en god portion humor og bidrager dermed til et godt kollegialt fællesskab på vores arbejdsplads
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder dig et spændende og udviklende job på en arbejdsplads, der prioriterer løbende sparring og dialog, supervision, godt humør og kollegialt sammenhold.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Du er velkommen til at rette henvendelse til myndighedsleder Pouel Thomsen, tlf. 41 85 87 79, hvis du har behov for yderligere uddybning.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 18. februar 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 21. februar 2024. Ansøgere vil blive indkaldt via mail den 19. februar 2024.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
18-02-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1B, 1., 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971748