Ansvarsfuld rengøringsassistent søges til Erhvervsakademi Aarhus - Skab høj standard med et smil!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du kvalitetsbevidst, serviceminded og ansvarlig? Ønsker du samtidig at være en del af et velfungerende team med høj arbejdsglæde? Så er du måske vores nye rengøringsassistent.

Vi søger en ny kollega til Erhvervsakademi Aarhus på Sønderhøj 30 i Viby J. Jobstart er 15. august 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Om jobbet
Som rengøringsassistent hos os får du ansvar for dit eget område og bliver en del af et velfungerende team, der sætter en ære i at have en høj standard og en flot arbejdsplads. Teamet samarbejder på tværs af erhvervsakademiets fire afdelinger. Der er en rar atmosfære og et godt sammenhold, som bliver værdsat af alle. Du får en grundig oplæring af en af dine erfarne kolleger.
Stillingen er på 20 timer ugentligt i tidsrummet kl. 17 - 21 og der kan forekomme weekendarbejde, det vil dog være sjældent.
Vi har en uformel omgangstone, som er med til at skabe et godt arbejdsmiljø. På akademiet måler vi jævnligt medarbejdertilfredsheden, og der har vi konsekvent en høj arbejdsglæde. Vores kultur er præget af handling, og vi møder nye kolleger med nysgerrighed.

Dine kompetencer

  • Du er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Du kan tale og forstå dansk
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du er serviceminded
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du er omhyggelig og effektiv
  • Du er glad, smilende og imødekommende
Vi er et stort uddannelsessted med mange studerende og medarbejdere, der har deres daglige gang på vores arealer. Derfor skal der altid se pænt og præsentabelt ud. Vi forventer, at du har en interesse i at gøre dit for at holde orden og gøre det med et smil på læben. Rengøringserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Ansættelse
Det er tale om en fast stilling på 20 timer. Løn-, pension- og ansættelsesvilkår følger gældende statslig overenskomst.

Yderligere oplysninger
Du finder yderligere oplysninger om Erhvervsakademi Aarhus på www.eaaa.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte rengøringsleder Susanne Olesen på telefon 6067 7434 eller mail sole@eaaa.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (19-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj , 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062303

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet