BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stilling som aktivitetsmedarbejder (flex-job) i Solbakkens dagtilbud KopITryk
Solbakkens dagtilbud KopITryk søger en aktivitetsmedarbejder 24 timer om ugen fra den 1. juni 2024. På KopITryk er der pt. ansat 1 værkstedsassistent, 1 medhjælper og 1 chauffør.
KopITryk er et hyggeligt, lille beskyttet værksted beliggende i Viby med beskæftigelse til 9 personer med fysisk funktionsnedsættelse samt kognitive udfordringer. Dagtilbuddet er en del af Solbakken, der er et dag- og døgntilbud tilknyttet foreningen Jysk børneforsorg/ Fredehjem.
På KopITryk udarbejder vi bl.a. løbesedler, mindre foreningsblade, layout til sange, kort, invitationer, kopiservice, kuvertering, plakater, pakkearbejde m.m. Opgaverne får vi hovedsageligt fra kunder udefra, men vi laver også en intern nyhedsfolder for Solbakken.
KopITryks medarbejdere løser de forskellige opgaver i samarbejde med de ansatte brugere i dagtilbuddet, og yder den nødvendige støtte og vejledning.
Vi søger en medarbejder, der både kan hjælpe brugerne med at løse de forskellige arbejdsmæssige opgaver af IT-mæssig karakter, og som kan hjælpe brugerne med praktiske opgaver i løbet af dagen. Dette kan i begrænset omfang være hjælp til personlig pleje.
Vores forventninger til dig:
- at du har humoristisk sans og har interesse for at arbejde med mennesker
- at du er kreativ og en habil IT-bruger
- at du kan køre bussen (lille kørekort) ved afløsning
- at du vil tage ansvar og vil kunne arbejde alene
- at du er serviceminded og har gode samarbejdsevner
- at du kan være fleksibel og have flere bolde i luften ad gangen
- at du har en positiv holdning til socialt arbejde, og har en god menneskelig kontakt
- Et alsidigt job
- Gode og engagerede kolleger
- Et godt arbejdsmiljø
- Sundhedsforsikring
- Arbejde mandag, onsdag og torsdag kl.9.30-14.30, tirsdag kl.8.30-14.30, fredag 9.00-12.00.
Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og KL. Stillingen er på 24 timer pr. uge, og der udstedes ikke frigørelsesattest til stillingen. I forbindelse med ansættelse indhentes straffeattest på ansøgeren.
Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen ved Solbakkens KopITryk kan fås ved henvendelse til Britt Eriksen på telefon: 8744 1179.
Ansøgningen:
Har du lyst til at arbejde i et godt miljø med engagerede kollegaer, så send os en ansøgning med bilag (CV og dokumentation for relevant erfaring).
Ansøgningen skal være Solbakken i hænde senest torsdag den 27. juni kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27.
Om os:
Solbakken er en selvejende institution tilknyttet Jysk børneforsorg/Fredehjem, og som har botilbud og aktivitetstilbud for mennesker med psykisk/ fysisk handicap i Aarhus. Se mere om Solbakken på vores hjemmeside: www.solbakkensnet.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jysk Børneforsorg/Fredehjem, Solbakken - Gunnar Clausensvej, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055939