Akademisk medarbejder til faglig understøttelse og udvikling af beskæftigelses- og socialområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Beskæftigelsesdagsordenen har altid et stort politisk fokus og med det seneste regeringsgrundlag er der lagt op til markante forandringer på området de kommende år.

Vi søger en medarbejder, der gennem tæt driftsmæssig understøttelse af ledelsen, vil være med til at sætte en faglig dagsorden indenfor beskæftigelses- og socialområdet i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) i Aarhus Kommune.

Du vil blive tilknyttet kontoret for Faglig Service, der er et af fire kontorer, der tilsammen udgør Fagligt Sekretariat. I kontoret er vi både medarbejdere, som arbejder på social- og beskæftigelsesområdet, hvor vi løser en lang række strategiske opgaver for det politiske niveau, samtidig arbejder vi driftsunderstøttende for ledelsen centralt og decentralt i magistratsafdelingen ift. at omsætte de store lovområder til praksis og skabe en klar rammesætning for de afgørelser, der træffes overfor borgerne.

Kontoret har særlig fokus på at bruge beskæftigelsesfaglig og socialfaglig viden til at udvikle og drive implementeringsprocesser i driftsområderne. Vi arbejder tværgående, hvilket betyder, at du vil få en bred berøringsflade med både ledere og medarbejdere i såvel andre kontorer i Fagligt Sekretariat, andre stabe i forvaltningen samt i de enkelte driftscentre.

 

Dine hovedopgaver vil være:

  • Understøttelse af forvaltningsledelsen samt den decentrale ledelse på beskæftigelsesområdet; særligt med fokus på indsatsen for de målgrupper af borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet
  • Formidling og implementering af lovændringer, reformer og strategier på beskæftigelsesområdet
  • Politisk og ledelsesmæssig betjening i forhold til tværgående opgaver indenfor social- og beskæftigelsesområdet
  • Udarbejdelse af instruktioner for driften samt besvarelse af spørgsmål indenfor beskæftigelseslovgivningen
  • Deltagelse i faglige netværksmøder på tværs af kommuner

 

Din profil
Vi ser gerne, at du har følgende profil:

  • En relevant samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Kendskab til driftsunderstøttende arbejde i en politisk ledet organisation, gerne på beskæftigelsesområdet
  • Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret og til at bringe dine koblingskompetencer i spil i tværfaglige samarbejder
  • Evne til at navigere mellem mange forskellige faggrupper og ledelseslag med opgaver af skiftende karakter og korte deadlines
  • Finder det spændende at indgå i en travl hverdag, hvor effektivitet og kvalitet er i fokus
  • Har gode analytiske evner og er dygtig ud i skriftlig formidling af ofte kompliceret stof

 

Derfor skal du vælge os
Du vil komme til at arbejde med beskæftigelses- og socialområdet i landets næststørste kommune – hvor to dage sjældent er ens. Du kommer tæt på faglige og politiske kerneopgaver og bliver en del af et dynamisk team, hvor vi understøtter hinandens faglige udvikling. I kontoret bidrager vi til at styrke tværfagligt arbejde i en stor organisation og omsætte strategier og politiske beslutninger til konkrete indsatser på et område med stor politisk bevågenhed.

Kontoret Faglig Service består pt. af 20 medarbejdere i forskellige aldre, hovedparten med samfundsvidenskabelig/juridisk og socialfaglig baggrund. Vi har ofte nok at se til og kender sjældent dagens fulde program, men lægger vægt på at hjælpe hinanden, hvor vi kan. Der er et godt socialt sammenhold i kontoret og i Fagligt Sekretariat generelt, der er kendetegnet ved et uformelt og rart arbejdsmiljø, hvor der er humor og højt til loftet. Vi er ambitiøse og fleksible med et stærkt fagligt miljø, hvor sparring og samarbejde er en vigtig del af opgaveløsningen.

I Fagligt Sekretariat vægter vi højt, at medarbejderne har rum til og mulighed for udvikling af kompetencer.

 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2023. Aflønning i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Jægergården, Værkmestergade 15B, Aarhus C.

 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Jesper Bork (2920 3890).

 

Ansøgning:
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. CV og karakterudskrift bedes uploadet med ansøgningen.

Ansøgningsfristen er den 12. juni 2023. Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 25.

 

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) understøtter vi det gode liv for borgerne. Det gør vi gennem social- og beskæftigelsesfaglige indsatser, der ruster borgerne til at mestre deres eget liv og skabe sig en aktiv tilværelse på egne præmisser. MSB er en enhedsforvaltning med seks driftsområder, der er organiseret efter målgrupper – børn, unge og voksne - men hvor vi samarbejder på tværs.

Driftsområderne understøttes af fire stabe i forhold til økonomi, digitalisering, faglig rådgivning og udvikling, personalejura, arbejdsmiljø, organisations- og ledelsesudvikling, kommunikation og ledelsesbetjening mv. Fagligt Sekretariat er den ene af de fire stabe. Se organisationsdiagram for MSB her.

Sociale Forhold og Beskæftigelse er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere samt udsatte børn og unge. Sociale Forhold og Beskæftigelse er også ansvarlig for tilbud til ledige og borgere, der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.

Se mere her om Borgernes MSB i Aarhus Kommune.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

12-06-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/akademisk-medarbejder-til-faglig-understottelse-og-udvikling-af-beskaeftigelses-o/pg5bkk/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838199

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet