Administrativ stilling i Rådgivning og Visitation Voksne i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Alsidig. Organiseret. Servicemindet. Beskriver det dig, og trives du med at ingen dage er ens, og ikke altid kan planlægges, så læs videre.

Om jobbet:

Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune kan tilbyde en 30 timers administrativ stilling i Rådgivning og Visitation Voksne til besættelse 1. november 2024 eller tidligere.

 

Vi har, i forbindelse med at Aarhus Kommune i slutning af året overgår til Silkeborg Datas lønsystem, fået mulighed for at slå en stilling op, som kombinerer forskellige administrative områder, hvori du skal bruge forskellige kompetencer.

Der vil således være en del af stillingen rettet mod vores løn- og personalefunktion, herunder omsætning af Silkeborg Datas lønsystem til vores hverdag, og en del vil være administrativ understøttelse af centres ledergruppe, primært centerchefen.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være opslag af stillinger, udarbejdelse af lønaftaler, indberetning af løn, opfølgning på løn, fratrædelser, mv. Derudover vil du have administrative opgaver for ledergruppen såsom mødeindkaldelser og referatskrivning. Du vil stå for styring af centerchefens kalender, samt planlægge og understøtte vores visitationsmøder. Du skal desuden være indstillet på, at du i perioder kan være back-up for kollegaer på nogle af deres opgaver. 

 

Du skal have øje for detaljen, kunne håndtere fortrolige oplysninger og arbejde både selvstændigt og i mindre teams. Du skal samtidig kunne trives med mange ad hoc-opgaver og med korte deadlines.

 

Erfaring med Silkeborg Datas lønsystem og/eller Aarhus Kommunes økonomisystem OPUS samt kendskab til Emply, er en væsentlig fordel.

 

Den administrative afdeling i Rådgivning og Visitation Voksne består af i alt 16 ansatte, hvor de fleste af dine kollegaer vil være enten assistenter, professionsbachelorer eller controllere. 

 

Rådgivning og Visitation Voksne er et myndighedscenter inden for det specialiserede sociale område, og som en administrativ afdeling har vi den understøttende funktion for centrets andre afdelinger.

 

Stillingen er nyoprettet. Det er derfor vigtigt, at du trives i et miljø, hvor løsningerne ikke altid ligger klar på forhånd, din fulde opgaveportefølje ikke endelig er fastlagt, og forandring er et vilkår. Du skal have lyst til at præge både opgaverne og opgaveløsningen og have lyst til at være i opgaver, hvor det nogle gange er dig, der skal komme med løsningen.

 

Det kræves i stillingen, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver men kan lide at have en bred kontaktflade.

 

Du vil få arbejdsplads i Rådgivning og Visitation Voksne på Grøndalsvej 1B, 8260 Viby J.


Din profil:

Vi forventer, at: 

  • du har stærke, dokumenterede kvalifikationer inden for administration og lønsagsbehandling, herunder en relevant uddannelse som eksempelvis assistent, professionsbachelor eller lignende
  • du er dygtig til og kan lide at arbejde med lønopgaver og de tilknyttede IT-systemer
  • du har flair for at organisere og koordinere
  • du er initiativrig, nysgerrig og har en sund undren
  • du har gode kommunikative evner på skrift og i tale
  • du kan lide at have forskelligartede opgaver
  • du er servicemindet, ansvarsbevidst og i besiddelse af gode samarbejdsevner – også på tværs af faggrupper

du har lyst til at bidrage positivt i afdelingen, både fagligt og socialt.

Derfor skal du vælge os:

          Du vil i høj grad have mulighed for at bruge en bred vifte af kompetencer og have en blandet opgaveportefølje. Du vil få nogle dygtige kolleger og en bred samarbejdsflade.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold vil være i henhold til HK-overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med HK på baggrund af kvalifikationer. Stillingen er på 30 timer pr. uge..
  
Ugentligt timetal: 30


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Charlotte Schrøder på 8713 4193.



Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: [søndag d. 15. september 2024]

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 24. september 2024 og evt. 2. samtale 26. september 2024.



Om os
Rådgivning og Visitation Voksne er organiseret i seks afdelinger med hver deres afdelingsleder. Vi er ca. 85 medarbejdere i centret - socialrådgivere, administrative og sundhedsfaglige medarbejdere mv. 

Vi betjener primært borgere i alderen 30-66 år, som er udsatte, har et handicap eller psykiatrisk diagnose. Vi er en del af driftsområdet Voksne, Job og Handicap, som en del af magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

15-09-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1B, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102159

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet