BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Motiverer det dig at løse administrative opgaver? Er du detaljeorienteret og kvalitetsbevidst - også selvom tempoet er højt? Så er stillingen i Uddannelsesteamet måske noget for dig.
Uddannelsesteamet er placeret i HR, hvor vi sammen med fem andre teams varetager den samlede HR-opgave i Sundhed og Omsorg. Vores opgave i Uddannelsesteamet består i varetagelse af arbejdsgiveransvaret for vores elever med alt hvad det indebærer. Vi har et bredt samarbejde både på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.
I Uddannelsesteamet vil du blive budt velkommen af syv kollegaer med kompetencer, lige så forskellige, som vores opgaveportefølje. Hos os er forskellighed en styrke, ikke en svaghed.
Stillingen består af varierende administrative driftsmæssige opgaver med fokus på uddannelse af elever på forskellige erhvervsuddannelser i Sundhed og Omsorg. Opgaverne i teamet spænder bredt, men vil blandt andet indebære:
- Personaleadministration - herunder indberetning af ansættelser, fratrædelser, ferie og sygdom
- Administrativ understøttelse i forbindelse med rekruttering af elever
- Vejledning i personalemæssige spørgsmål fra elever, konsulenter og andre samarbejdspartnere
Udvikling og effektivisering af opgaver og processer i samarbejde med skoler og jobcentre.
Din profil:
Vi forventer at du har en kontoruddannelse, gerne med kommunomuddannelse.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- kan arbejde selvstændigt, og du tager ansvar for dine opgaver
- er udadvendt, imødekommende og har gode samarbejdsevner
- er stærk kommunikativt – mundtligt og skriftligt
- har lyst og evne til at arbejde i forskellige IT-systemer
- Er opstillingsparat og har en positiv indstilling til forandringer, da det er en del af vores hverdag
- Har erfaring med personaleadministration og kendskab til overenskomster
- Gerne kendskab til erhvervsuddannelser
- Gerne erfaring med svære samtaler
- Du skal kunne trives med både rutineopgaver og kunne fordybe dig i komplekse problemstillinger, samt løse disse selvstændigt.
Derfor skal du vælge os:
Vi varetager meningsfulde opgaver, da uddannelse og udvikling af vores medarbejdere er højt prioriteret i organisationen. Gennem administrativ understøttelse af uddannelse bidrager vi til, at Sundhed og Omsorg kan rekruttere det nødvendige antal medarbejdere med de rette kompetencer.
Uddannelsesområdet er meget dynamisk, hvor der jævnligt sker ændringer og derfor er to dage sjældent ens.
Vi sørger for at du som vores nye kollega, får en grundig introduktion til arbejdsopgaverne.
Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor du vil indgå i et bredt samarbejde med kompetente medarbejdere både internt og eksternt, du vil få et selvstændigt ansvar for dine opgaver og blive en del af en afdeling, som er præget af en uformel tone og et godt arbejdsmiljø. Derudover er vi er en afdeling som prioriterer faglig og personlig udvikling højt.
Med afsæt i Sundhed og Omsorgs strategi og ledetråden Slip medarbejderne fri arbejder vi aktivt med arbejdsglæde, nytænkning og faglighed.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt d. 1. september 2024
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ugentligt timetal: 37 timer ugl.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til HR chef Helle Rasmussen tlf. 2979 9331 eller mail: hras@aarhus.dk. Alternativt kan man også kontakte faglig koordinator Sara Holst tlf. 4187 3334 eller mail: sagho@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19. juni 2024
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 1. juli 2024
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6062983