BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du stærk til administration og koordinering? Og kan du holde hovedet koldt, når der er mange opgaver på dit bord? Så er du måske vores nye administrative koordinator pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.
Om jobbet
Jobbet er varieret, selvstændigt og udviklende, og arbejdsopgaverne vil omfatte administrative opgaver, der går på tværs af erhvervsakademiets kompetencecentre.
Arbejdsopgaverne kan fx. omfatte:
- optag til vores fuldtidsuddannelser, både dansk og internationalt
- udsende optagelsesbreve
- efteroptag
- kommunikationsopgaver – også på engelsk
- koordinering med kompetencecentrenes administrative koordinatorer, uddannelseschefer samt studievejledning omkring opgaver, informationer m.m. ifm. studieadministration på uddannelserne
- eksamensplanlægning og – afvikling
- fungere som backup i vores reception
Din profil
Ord som ildsjæl og engagement skal være betegnende for din person, og du skal kunne gå professionelt og dedikeret til selv den mindste opgave. Du er positivt indstillet og har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du trives med en omskiftelig hverdag og er parat til at tage fat uanset opgavens karakter. Du kan holde fokus og øje for detaljen samtidig med at du arbejder systematisk og grundigt. Det er desuden vigtigt, at du er fleksibel, da der vil være perioder med ekstra travlhed særligt fra 1. maj til 1. september og mange skarpe deadlines.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en kontoruddannelse og/eller en bachelor i offentlig administration eller lignende. Derudover har du følgende kompetencer:
- solid administrativ erfaring
- gode kommunikations- og formuleringsevner
- god til at kommunikere på engelsk i skrift og tale
- erfaren bruger af Office-pakken (Word, Outlook og Excel)
- erfaring fra en uddannelsesinstitution
- navigerer problemfrit i diverse administrative systemer
- er procesorienteret
Stillingen er fast med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem HK og Finansministeriet – grundlønnen er indplaceret på HK’s løngruppe 2 sats 2. Hertil vil der være mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus på www.eaaa.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte studieadministrativ chef Rie Bro Hansen på telefon 7228 6009 eller rieh@eaaa.dk.
Vi forventer at gennemføre 1. samtalerunde den 20. september 2024 og 2. samtalerunde den 25. september. Mellem 1. og 2. samtale skal du forvente at skulle afsætte tid til dels at udfylde en kompetenceprofil og dels forberede en opgave, der skal præsenteres for ansættelsesudvalget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj , 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6106185