Administrativ IT-support specialist til Rådgivning og Visitation Voksne i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

Alsidig. Organiseret. Servicemindet. Beskriver det dig, og trives du med at ingen dage er ens, og ikke altid kan planlægges, så læs videre.

 

Om jobbet:

Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune kan tilbyde en 32 timers administrativ stilling i Rådgivning og Visitation Voksne til besættelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2025.

 

Dine opgaver vil være en vifte af administrative opgaver, men med primært fokus på IT-support, administrative og økonomiopgaver.

 
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at udlevere, supportere, indkøbe og organisere centrets IT-udstyr, samt ansvaret for brugeroprettelser og andre IT-mæssige adgange. Du vil få opgaven med at opsætte computere og telefoner, så de er klar til nye medarbejdere. Stillingen indebærer også opsætning af arbejdspladsen med skærme, tastatur m.m., og det vil derfor også indebære fysiske opgaver. Du skal forvente, at opgaver i relation til IT vil fylde det halve af stillingens tid.

 

Derudover vil du have administrative opgaver, herunder bogføringsmæssige opgaver og håndtering af fakturaer, aktivitetsregistreringer m.m. Ligeledes skal du forvente, at de administrative opgaver også kan have karakter af sekretæropgaver. Det kan også være mulighed for at arbejde med opbygning af centrets intranetside, samt designopgaver, hvis der er interesse. Ligeledes vil du i perioder skulle fungere som back-up for en eller flere kollegaer.

 

Den administrative afdeling består af i alt 15 ansatte i Rådgivning og Visitation Voksne, hvor de fleste af dine kollegaer vil være enten assistenter eller controllere. 

 

Rådgivning og Visitation Voksne er et myndighedscenter inden for det specialiserede sociale område, og som en administrativ afdeling har vi den understøttende funktion for centret andre afdelinger.

 

Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage i begrænset omfang, da ITopgaven, kræver høj grad af fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen.

 

Opgaveporteføljen for stillingen er ny, men opgaverne er kendte i centret, men ikke i dybden. Det er derfor vigtigt, at du trives i et miljø, hvor løsningerne ikke altid ligger klar på forhånd, din fulde opgaveportefølje ikke endelig er fastlagt, og forandring er et vilkår. Du skal have lyst til at præge både opgaverne og opgaveløsningen, og du skal kunne tage initiativ og finde løsninger uden for egen organisation.

 

Det kræves i stillingen, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, men kan lide at have kontakt til mange.

 

Du vil få arbejdsplads i Rådgivning og Visitation Voksne på Grøndalsvej 1B, 8260 Viby J.



Din profil:

Vi forventer, at: 

  • du har stærke, dokumenterede kvalifikationer inden for administration, herunder en relevant uddannelse som eksempelvis assistent med bogføring, professionsbachelor med økonomi som valgfag eller lignende
  • du er dygtig til, har erfaring med og kan lide at arbejde med IT
  • du har flair for at organisere og koordinere
  • du er initiativrig og har gode kommunikative evner på skrift og i tale
  • du kan lide at have forskelligartede opgaver
  • du er servicemindet, ansvarsbevidst og i besiddelse af gode samarbejdsevner – også på tværs af faggrupper
  • du har lyst til at bidrage positivt i afdelingen, både fagligt og socialt.




Derfor skal du vælge os:

Du vil i høj grad have mulighed for at bruge en bred vifte af kompetencer og have en blandet opgaveportefølje. Du vil få nogle dygtige kolleger og en bred samarbejdsflade.

 




Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesforhold vil være i henhold til HK-overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Stillingen er på 32 timer pr. uge.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Charlotte Schrøder på 8713 4193



Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  søndag d. 10. november 2024
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 15. november 2024, og der kan evt. være 2. samtaler.

Om os:

Rådgivning og Visitation Voksne er organiseret i seks afdelinger med hver deres afdelingsleder. Vi er ca. 85 medarbejdere i centret - socialrådgivere, administrative og sundhedsfaglige medarbejdere mv. 

Vi betjener primært borgere i alderen 30-66 år, som er udsatte, har et handicap eller psykiatrisk diagnose. Vi er en del af driftsområdet Voksne, Job og Handicap, som en del af magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

 

  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

10-11-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1B, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133234

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet