AC-fuldmægtig til strategiske ungeindsatser i Aarhus Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en AC-fuldmægtig, der i tæt samspil med Centerchefen i Ungecenter Social og Fællesskaber og resten af centret, kan bidrage til sociale indsatser til unge med sociale og psykiske vanskeligheder samt funktionsnedsættelser. 

Om jobbet:

Aarhus Kommune søger en AC-fuldmægtig til det sociale udførecenter, Ungecenter Social og Fællesskaber, som kan: 

  • Være en tæt sparringspartner og akademisk understøttelsen for Centerchefen. 
  •  Understøtter ledergruppen og medarbejderne i omsætningen af strategiske satsninger og udviklingsprocesser samt den daglige drift. 
  • Udarbejde mindre analyser, projektoplæg og faglige notater indenfor centrets faglige område samt bidrage til udvikling og formulering af policy-ideer, som kan styrke  indsatserne for unge på tværs af Aarhus. 

Ungecenter Social og Fællesskaber laver dagindsatser til unge i alderen 15 til 30 år med sociale og/eller psykiske vanskeligheder såsom rådgivning, støttekontaktpersonsforløb, samtale- og fællesskabsforløb, rusmiddelbehandling, arbejdspraktikker og fritidsjob samt driver Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) til unge med funktionsnedsættelser. 

Der er et stort landspolitisk og lokalt fokus på den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Ungecenter Social og Fællesskaber spiller en stor rolle i forhold til at knække kurven med den stigende mistrivsel blandt børn og unge i Aarhus og bidrage til, at alle unge uanset baggrund og udfordringer oplever en god overgang til voksenlivet. Vi søger en AC-fuldmægtig, som kan være med til at understøtte og omsætte den store viden og erfaring, som centret rummer, til fremtidens ungeindsatser. 

Du skal have blik for de gode samarbejdsrelationer både i eget center, driftsområde, magistratsafdeling og på tværs af byen. De gode ungeindsatser skaber vi i fællesskab, hvorfor en AC-fuldmægtig skal hjælpe centret med at have blik for sammenhænge og samarbejder til gavn for de daglige indsatser.

I det daglige kommer du til at arbejde helt tæt på Centerchefen, og du kommer til at have et fagligt fællesskab med Centerchefen og hele ledergruppen.  Du får personalemæssig reference til den administrative leder i centret, og bliver en del af Fællesadministrationen, som består af Økonomiteam, Løn og Personaleteam, Serviceteam, Visitation og Konsulentteam.

Din profil:

Hvis du skal lykkes rigtig godt i stillingen, er det nødvendigt, at du: 

  • Har kompetencer indenfor procesledelse, analyse, implementering og evaluering
  • Har gode samarbejdsevner og kan koble faglighed, økonomi og proces 
  • Har solide skriftlige kompetencer og evner at præsentere den svære sag på en let og overskuelig måde 
  • Er struktureret og evner at følge opgaverne til dørs 
  • Er nysgerrig og åben i de relationer, du indgår i 
  • Har erfaring fra og viden om sociale indsatser – eller er motiveret for at dygtiggøre dig indenfor området 

Udover ovenstående forventes det, at du hurtigt opbygger et godt overblik over driftsområdet Unge, Job og Uddannelse og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi forventer, at du kommer med en solid basis-faglighed og med en stor respekt for andres faglighed. 

Du kommer til at arbejde tæt på driften af de sociale indsatser og skal koble dig til andre fagligheder i dit center samt akademisk personale placeret i de andre ungecentre og centrale stabe. 

Du har en relevant samfundsvidenskabelig baggrund f.eks. cand.scient.pol. 

Derfor skal du vælge os:

Du skal vælge os, fordi du som en del af Ungecenter Social og Fællesskaber bliver en del af et fagligt spændende og politisk vigtigt område, hvor du aktivt kommer til at bidrage til tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatser til unge med sociale og psykiske vanskeligheder samt funktionsnedsættelser i landets næststørste kommune

Du skal vælge os, fordi du vil og kan sikre, at beslutninger kommer fra skrivebordet og mødelokalet og bliver omsat til en reel forskel for de unge, som har mest behov for det. 

Du bliver en del af en organisation med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter gode relationer som en forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven. Vi tilstræber at bruge hinanden og være nysgerrige på hinandens kompetencer og synspunkter.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Vi håber, at du kan tiltræde d. 1. december.2024.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrativ leder Nicoline Olsen, tlf. 20645850.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: d. 6. oktober 2024

Vi forventer at afholde samtaler d. 28. oktober 2024. Til første samtale vil kandidaterne skulle forberede en opgave. 

Om os
Du træder ind i Driftsområdet Unge Job og Uddannelse

Driftsområdet Unge Job og Uddannelse (UJU) har ansvaret for de sociale-, uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge i alderen 15-29 år samt boligsociale og kriminalitetsforebyggende indsatser. Driftsområdet består af fem ungecentre og indeholder både myndighed og udføretilbud.

UJU blev etableret i 2019 med det overordnede mål at samle ungeområdet for at sikre gode overgange omkring det 18. år og bedre sammenhæng på tværs af uddannelse, beskæftigelse og sociale indsatser, hvorigennem Aarhus Kommune løfter sit ansvar for Den Kommunale Ungeindsats (KUI). 

UJU skal levere en sammenhængende ungeindsats, der kan bane vejen til det gode ungeliv tættest muligt på det almene med egen bolig, job, uddannelse og positive fællesskaber. Det kræver såvel stærke faglige centre indenfor hver sit felt samt sammenhængskraft på tværs af driftsområdet. 

Ungeområdet skal ligeledes være bannerfører for udviklingen af indsatser særligt målrettet unge og altid anlægge et ungeperspektiv. UJU skal således via stærke faglige miljøer sikre drift og udvikling/tilpasning af indsatser, så de matcher de unges drømme, udfordringer og behov nu og i fremtiden. 
 

  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

06-10-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110092

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet