Aarhus kommune søger snarest muligt en engageret og fysisk aktiv timeafløser til dreng på 13 år i forstaden Tranbjerg J

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Århus kommune søger snarest muligt en engageret og fysisk aktiv timeafløser til dreng på 13 år i forstaden Tranbjerg J

Arbejdstiden er 11 timer om måneden typisk fordelt på 2 weekenddage om måneden, svarende til 5-6 timer pr. gang.
Som timeafløser er din opgave at afløse forældrene i hjemmet.
Samværet med drengen vil være både ude med fodbold og trampolin og indenfor ved computeren med forskellige spil.
Du kommer til at passe og være sammen med drengen samt støtte og guide ham i hans daglige aktiviteter.
Drengen beskrives med gennemgribende udviklingsforstyrrelse og har dermed udfordringer indenfor autismespektret, hvorfor han har et stort behov for faste rutiner, forudsigelighed, guidning, klare anvisninger og regulering fra en voksen. 
Drengen går i specialklasse.
Drengen beskrives som en opmærksomhedskrævende dreng med højt energi niveau.
Drengen er sprogligt udfordret på udtalen og kan til tider være svær at forstå, når han taler.  Erfaring viser, at folk over tid vænner sig til hans udtale og dermed bliver han mere forståelig.
Drengen beskrives yderligere som en glad, tillidsfuld, sjov, omsorgsfuld og høflig dreng.
Gode byggesten i relationen til drengen er hans interesse indenfor fodbold, trampolin-hop og Formel1.
Drengens forældre vil introducere dig til drengen og familien, hvorefter du selv påbegynder din kontaktetablering til drengen.
Drengen er vant til at have timeafløser og har haft det i mange år. Han har været glad for alle sine timeafløsere.

Forventninger til dig:

  • Ansættelse gerne i minimum et år.
  • At geografien ikke bliver en hindring for dig. Letbanen og bussen 4A kører til Tranbjerg.
  • Du har drive, god energi, er rummelig, troværdig, tydelig, rolig og nærværende.
  • Du har en tydelig og robust personlighed og ønsker at blive en betydningsfuld voksen for et barn med funktionsnedsættelse og dets familie.
  • Du har gerne kendskab til børn med varigt nedsat funktionsnedsættelse, der fordrer særlig forståelse og pædagogisk tilgang.
  • Du skal med ægte engagement og kvalificeret samvær formå at give tilpasset støtte – alt efter drengens overskud, færdigheder og udviklingsniveau den pågældende dag.
  • Det vil være en fordel, hvis du har egen bil og kørekort, men ikke et krav.

Målgruppen – formålet med timeafløsning:
Timeafløsning til børn gives efter Servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44.
Formålet med timeafløsning er at aflaste forældrene til et barn med nedsat fysisk – eller psykisk funktionsevne. Kommunen tilbyder timeafløsning, når behovet for afløsning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse og når afløsningen sker af hensyn til den øvrige familie.

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Normaltimer: 137,14 kroner/time
  • Forskudt tjeneste: 29,47 kroner/time
  • Lørdagstillæg: 35,67 kroner/time
  • Weekendtillæg: 65,70 kroner/time
  • Rådighedsvagt: 102,85 kroner/time

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Vær opmærksom på, at befordring til og fra opgaven er selvbetalt.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Sandra Mazur ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Århus kommune på telefon: 29 20 87 69
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

23-02-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 1B, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974447

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet