Aarhus Kommune: Sjælden udbudt pædagogstilling tilbydes, som morgenåbner af Vestermarken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vi tilbyder en sjældent udbudt pædagogstilling, hvor du får rigtig gode muligheder for at skabe balance med din livsverden, men også en unik mulighed for at være den pædagog, der i samarbejde med den anden åbnerkollega, former det gode og anerkendende møde med både børn og forældre i morgenstunden. 

Som pædagog hos os er der gode muligheder for at udvikle din pædagogiske dømmekraft og professionalitet – det sker blandt andet gennem vores styrkede fokus på den enkeltes relationskompetence, hvor især Louise Klinges ’Relationskompetente handlinger’ finder indpas. Du kommer til at arbejde med kompetente pædagogiske kollegaer. I vores arbejdsmiljø sætter vi især pris på det meningsfulde arbejdsliv. Vores børnesyn ligger op til, at børn er aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer som det pædagogiske personale er ansvarlige for. Derudover kommer du med i en spændende udvikling af børnehavens pædagogiske kultur, hvor målet bliver at fremme ’det gode børneliv med naturen som legeplads’.

Som en del af vores team, deltager du i en gruppe med høj faglighed. Vi ser forskellighed som en styrke på arbejdspladsen, hvor alle bidrager med en respektfuld og omsorgsfuld omgangstone overfor børn, forældre og kollegaer.  Vi ser børn som aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer som vi tager ansvar for. Vi har derfor også fokus på egen praksis hvor vi tager ansvar for at være læringsmiljøet med vores professionelle relationskompetente handlinger. 

I børnehaven vil du være med til en spændende udvikling af børnehavens pædagogiske kultur, hvor målet bliver at fremme ’det gode børneliv med naturen som legeplads’ og hvor børn som voksne kommer hinanden ved gennem glædesfyldt udviklingsleg.

Vi søger en pædagog på 30-37 timer.

Din profil:
Du har en høj mentaliseringsevne og er en god kollega, der godt kan tage lederskab på en børnegruppe, men også af dine pædagogiske kollegaer. Du har et humoristisk glimt i øjet i balance med stærk faglighed. Du er en tillidsvækkende person der formår at bibeholde den anerkendende tone og tilgang i alle situationer.

Derfor skal du vælge os:
Vi har supergode indvendige rammer og er lige nu i gang med at renoverer vores store legeplads. Der er et stort ønske om fremover at sætte yderligere fokus på udeliv, natur og science i vores institution. Derfor skal du brænde for udelivet og være med til at forstørre denne verden op for dine kollegaer og selvfølgelig for børnene. Du vil være med fra start til at udvikle en ny kultur i børnehaven.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30-37 timer

Ansættelse – så hurtig så muligt.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Hvis du ønsker yderligere info om stillingen er du meget velkommen til at kontakte stedfortræder Kristina på 4185 7286 eller pæd. Leder Ronnie på 61385190.

Se også vores hjemmeside https://stavtrupdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/dii-vestermarken/.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  23-09-2023
 
Der afholdes løbende samtaler med kvalificerede ansøgere.

Om os
Vestermarken er en aldersintegreret institution beliggende i Stavtrup. Vi er normeret til tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Pædagogisk arbejder vi især med udvikling af institutionens relationskompetencer og skabelse af læringsmiljøer af høj kvalitet. Der trækkes blandt andet på neuroaffektiv udviklingspsykologi, Stærkere læringsfællesskaber og derigennem styrkelse af den pædagogiske dømmekraft.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Vestermarken 2, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sjaelden-udbudt-paedagogstilling-tilbydes-som-morgenabner-af-vestermarken/edk6jq/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900507

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet