BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Søstjernen er et bofællesskab uden døgndækning til voksne med udviklingshæmning, der har brug for pædagogisk støtte og vejledning i hverdagen.
Vi støtter beboerne i at få struktur på hverdagen, indgå i sociale relationer og opretholde og udvikle sociale netværk. Vores beboere er fysisk mobile og næsten alle klarer selv befordringen til og fra arbejde med offentlig transport. Alle beboere er i dagbeskæftigelse, og der kan på enkelte dage være en eller to hjemme.
Sammen med hver enkelt beboer udarbejder vi en individuel delhandleplan med mål for den pædagogiske indsats.
Derudover er der ingen personlig pleje, og vi yder støtte til læring og livsmestring i hverdagen. Beboerne har vejledning en gang om ugen sammen med en medarbejder.
Bofællesskabet er etableret efter §105 i lov om almene plejeboliger, bostøtten gives efter §85 i serviceloven og delhandleplanen laves efter §141 i serviceloven.
Stillingen er på 15t/ugentlig.
Din profil:
Vi søger en kollega, der:
- Kan agere roligt i samarbejde med beboerne
- Kan arbejde alene og planlægge selvstændigt under hensyntagen til fælles beslutninger
- Lægger vægt på gensidigt højt informationsniveau gennem solid faglig dokumentation
- Har gode relationelle kompetencer
- Er team orienteret i tankegang
- Kan være tydelig i faglige- og kollegiale sammenhænge og bidrage til anerkendelse, refleksion og fælles læring
- Er fortrolig med IT, gerne stærke skriftlige kompetencer
- Kan arbejde struktureret, målrettet og vedholdende med understøttelse af den enkelte borgers mål
- Om du er forholdsvist nyuddannet eller har mere erfaring betyder ikke så meget, hvis du har en socialfaglig baggrund og er motiveret for at arbejde med udviklingshæmning
- Har gåpåmod og fleksibilitet og kan tænke i kreative løsninger, når hverdagen udfordres
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
- En velfungerende borgergruppe, hvoraf mange har kendt hinanden i mange år.
- Erfarne kollegaer.
- Nogle fantastiske engagerede pårørende, der bakker os op.
- En spændende arbejdsplads, der indimellem kan byde på uventede og uforudsigelige opgaver. Dagene går ikke altid som forventet, fordi vi samarbejder med borgere, der kan have brug for støtte til noget andet end det, der var planlagt.
- En arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for at udfolde dine evner og faglighed.
- Kolleger hvoraf nogen har haft samarbejde med borgerne i mange år med engagement og høj grad af anerkendelse af hinandens forskellige kompetencer. Vi har en forståelse af humor som forløsende i mange situationer.
- Arbejdstider som oftest vil være i følgende tidsrum 07.00 – 15.00, 12.00 – 20.00 og 13.30 – 21.30.
- I weekenden er der bemanding fra 10.00 – 20.00 og 10.00 – 21.00.
- Som det ser ud nu, er der weekendvagt hver 4. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 15
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Merete Munk Jensen, mjme@aarhus.dk eller 41872859.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er: D. 17.09.23. kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 38.
Om os
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.
Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.
Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
17-09-2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Bispevænget 14, Stautrup, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/bofaellesskabet-sostjernen-soger-socialfaglig-medarbejder/dq5xfn/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902445