Aarhus Kommune: Administrative/økonomifaglige medarbejdere til kørselsområdet i Børn og Unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Budget og Regnskab i Børn og Unge har fået ansvaret for bevilling af skolekørsel i Aarhus Kommune. Skolekørslen omfatter kørsel af elever til almene skoletilbud, specialtilbud og kørsel af elever med sprogstøttebehov. 

Efter en større afdækning af de mange opgaver på kørselsområdet i Børn og Unge er den administrative del af opgaven blevet samlet i Budget og Regnskab. Vi søger derfor to-tre nye kolleger, der har lyst til at være med til at forankre den nye opgave i kontoret samt være med til sikre, at der på længere sigt er en stabil drift på området. 

Om jobbet:
I Budget og Regnskab arbejder vi med økonomirelaterede og administrative opgaver. En del af den opgave, som vi nu søger nye medarbejdere til, er at varetage myndighedsansvaret på kørselsområdet, herunder at bevilge kørsel og håndtere de administrative og økonomiske opgaver, der følger med det. Der er allerede andre kolleger, som løser en del af opgaven, men vi har brug for at være flere.  

Opgaven består i at bevilge kørsel til de elever, der er berettiget til det efter folkeskoleloven. For at løse de opgaver vil du dagligt være i kontakt med skoler, Kørselskontoret, som planlægger kørslen, leverandører af bus- og taxakørsel samt forældre om bevillingen og du vil bistå i at udarbejde, fremsende og journalisere bevillingerne. 

Nogle sager vil være komplekse og kræve, at sagerne belyses yderligere hos andre kollegaer i Børn og Unge. Andre opgaver vil være ekspeditionssager, som fx bestilling afkørsel, besvarelse af henvendelser om regler og sagsforberedelse. Opgaver vedr. kontrol, betaling og kontering af fakturaer kan også komme på tale, hvis du har interessen for det.  

Alt i alt skal du være med til at sikre, at samspillet med både de nærmeste kollegaer og faglige medarbejdere i andre dele af Børn og Unge glider let, er velorganiseret og at sagerne løses effektivt.

Om dig:
Vi forventer derfor at du:

  • Er servicemindet, empatisk og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt (dansk). Derudover er det nødvendigt med en struktureret tilgang og evne til at prioritere i opgaverne. Du er holdspiller og har lyst til at bidrage til fællesskabet – også i pressede situationer og i de svære, komplekse sager. 
  • Er administrativt eller økonomisk uddannet eller har andet relevant baggrund inden for det administrative eller økonomiske område. Samtidig har du flair for brug af IT-systemer. 

Har du den rette profil, erfaring eller interesse med fx bogføring eller andre økonomirelaterede opgaver er der mulighed for, at få del i de opgaver i kontoret. Herunder er kendskab til fx KMD OPUS en fordel, men ikke et krav. Den præcise opgavefordeling sker således efter interesse og kvalifikationer. 

Derfor skal du vælge os:
I Budget og Regnskab er vi ca. 25 medarbejdere, en kontorchef og to sektionsledere. Du vil blive en del af et team med dygtige og engagerede kollegaer. 

Opgaverne i Budget og Regnskab er både spændende og spænder vidt. Vi er dedikerede, ambitiøse og samarbejdsorienterede. Samtidig vægter vi et velfungerende arbejdsmiljø højt med gode sociale relationer, godt humør og fællesskab samt en ligefrem og uformel omgangstone. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er faste stillinger på 37 timer/uge (som udgangspunkt). Lønnen forhandles med relevant faglig organisation på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Tiltrædelse 1. december 2023 eller snarest muligt. Budget og Regnskab er, som en del af Børn og Unge, fysisk placeret på Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. 
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sektionsleder Martin Skøtt på telefon 2920 9952 eller mail: makls@aarhus.dk. I uge 38 bedes du dog kontakte kontorchef Martha Berdiin på telefon 4185 8980.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  08-10-2023
 
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 11. og torsdag den 12. oktober 2023.
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/administrative-okonomifaglige-medarbejdere-til-korselsomradet-i-born-og-unge/akl47q/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910182

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet