21-årig mand skød fyrværkeri af i Viby J

dato

Natten til onsdag kl. 1.29 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om en mand, der stod midt på vejen i krydset Ormslevvej/Viby Ringvej i Viby J og skød fyrværkeri af. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf en 21-årig mand.

Manden var tydeligt påvirket af stoffer og havde svært ved at formulere sig samt forklare, hvad han lavede. Han havde noget fyrværkeri på sig og blev derfor sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Betjentene vurderede, at manden ikke kunne tage vare på sig selv, og han blev derfor taget med til politigården.

Kilde: Østjyllands Politi