BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kollega, som er motiveret for at bidrage til Fællesadministrationens opgaver indenfor økonomi, løn og personaleforhold.
Fællesadministrationen understøtter to centre; Ungecenter Social og Fællesskaber samt Ungecenter Døgn og Støtte, som samlet består af ca. 300 ansatte. Centrene er en del af driftsområdet Unge, Job og Uddannelse, som varetager socialfaglige samt uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge mellem 15-29 år i Aarhus Kommune. Centrenes indsatser består af rådgivning, fællesskabsforløb, individuel støtte, rusmiddelbehandling, arbejdsrettede indsatser, bostøtte og døgntilbud.
I Fællesadministrationen bidrager vi til den løbende understøttelse og udvikling af centrenes arbejde. Afdelingen består af 13 medarbejdere fordelt på Økonomiteam, Løn og Personaleteam, Serviceteam, Visitation og Konsulentteam. Vi er en afdeling med stærke kompetencer indenfor hver vores faglighed og med et fælles fokus på samarbejde på tværs af centrene samt et fælles ønske om at understøtte ledere og medarbejdere bedst mulig.
Som ny administrativ medarbejder vil du blandt andet komme til at bidrage til:
- Indkøb og udlevering af IT-udstyr
- Kontantudbetaling og afstemning af statuskonti
- Bogføring
- Personaleadministration
I det kommende år skal der implementeres et nyt lønsystem, hvilket du også vil komme til at bidrage til.
Vi søger en kollega som:
- Er uddannet indenfor administration
- Har erfaring med økonomi, løn og personaleopgaver i en politisk styret organisation
- Har flair for at arbejde med økonomi- og lønsystemer
- Er god til at bevare overblikket, også når der er travlt
- Kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og struktureret
- Er imødekommende og hjælpsom
Vi arbejder ambitiøst med faglig- og organisatorisk udvikling i tråd med magistratens faglige strategi, Fælles Formål, og vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til de unge samt i forhold til vores administrative funktioner.
Du bliver en del af to centre med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter gode relationer som en forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven. Vi tilstræber at bruge hinanden og være nysgerrige på hinandens synspunkter.
Du vil få en leder, som udviser tillid, sætter tydelige rammer for arbejdet og giver plads til stor indflydelse på opgaveløsningen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast stilling på 18 timer pr. uge. Arbejdstiden skal fordeles på 3-4 arbejdsdage om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Vi håber, at du kan tiltræde stillingen d. 1. juli eller derefter.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Nicoline Olsen på tlf. 20645850
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 10. juni
Vi forventer, at samtaler finder sted d. 18. juni
Om os
Centrene er en del af driftsområdet Unge Job og Uddannelse, hvor vi varetager både den socialfaglige og den uddannelses- eller beskæftigelsesrettede indsats for unge mellem 15-29 år. Målet for indsatserne er, at den unge støttes i og kvalificeres til at gå i gang med en ordinær uddannelse eller at få afklaret arbejdsevnen med henblik på planlægning af den videre indsats mod beskæftigelse.
Ungecenter Social og Fællesskaber:
Centret laver indsatser for unge med sociale og/eller psykiske vanskeligheder. De unges tilværelse kan være udfordret af mere eller mindre komplekse problemstillinger, f.eks. skolevægring, vanskeligheder i relationen til forældre og familie, erfaret svigt, overgreb, manglende netværk, kriminalitet, misbrug, diagnoser såsom ADHD, autisme mm. og andre psykiatriske vanskeligheder såsom angst, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser mm. Centrets indsatser består af kontaktpersonsordninger, samtaleforløb, rusmiddelbehandling, gruppeforløb, støtte til fritidsjob og arbejdspraktikker, åben anonym rådgivning samt STU.
Ungecenter Døgn og Støtte:
Centret laver sociale indsatser for udsatte unge og voksne som har brug for massiv støtte grundet deres komplekse problemstillinger, herunder psykiatriske problemstillinger, autismespektrumforstyrrelser mm. Indsatserne består af døgntilbud både som døgninstitution og som massiv støtte for unge i egen bolig, udslusning samt bostøtte, herunder både ordinær og fleksibel bostøtte.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
10-06-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048309