Endnu et spændende arrangement på Viby Bibliotek med fokus på den gode historie, på samtalen efter og på samværet.
Viby Bibliotek inviterer til et spændende højtlæsnings-arrangement for voksne den 21. september klokken 10.30. Det er gratis at deltage og det kræver ingen særlige forudsætninger.
Har du lyst til at tilbringe en hyggelig formiddag med højtlæsning for voksne, så er det arrangementet noget for dig. Biblioteket byder nemlig på en god historie, en god kop kaffe og en god samtale om bogen efterfølgende.
Denne dag læser Nanna Maj Johansen op af Lotte Kaa Andersens roman “Den inderste kerne”.
Bogen handler om Inge Lehmann, som på trods af hendes anerkendelse som en af verdens største videnskabskvinder, kun kendes af de færreste danskere. Lotte Kaa Andersen har talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog, som var ukendt for alle.
Nanna Maj Johansen læser op i en time og du kan efterfølgende vinde et eksemplar af bogen, så du selv kan læse videre hjemme.
Bibliotekerne følger altid myndighedernes anvisninger, så det kan tænkes, at der kommer ændringer i efterårsprogrammet. Hold dig orienteret på Bibliotekernes hjemmeside.