Viby/Stavtrup kørte Billund trætte og sejrede til sidst

Foto: Susanne Brylle Thomsen.
Profilbillede
dato

I søndags spillede U19 pigerne fra holdfællesskabet AGF/Viby/Stavtrup hjemme imod Billund IF.

Her skulle Viby/Stavtrup vise sig, at være det stærkeste hold over 60 minutter mod puljens førsteplads. Det var årgangsansvarlig, Mads Elkjær Petersen, naturligvis tilfreds med. Han beretter om kampen:

"Det var en opgave vi gik ind til med respekt, da Billund spiller en lidt anderledes form for håndbold og har den bedste fysik vi møder i puljen. Vi starter skidt ud i første halvleg, og kommer bagud 7-3 efter 10 minutter." 

"Vores forsvar får vi justeret lidt, og vi får løbet en god omgang kontra med god kvalitet, og får derefter spillet et fornuftigt angrebsspil, hvilket ender ud i vi går til pause, hvor vi er foran 15-12."

Han fortsætter:

"I 2. halvleg starter med at vi og Billund skiftes til at score. I midten af halvlegen knækker vi dem så og får kørt dem trætte. Vi ender med at vinde relativt sikkert 32-27, dog rammer vi ikke vores bedste forsvarskamp, men er meget tilfredse med at score 32 mål."

Billund IF spillede meget 7 mod 6, hvilket de egentlig er rimeligt skarpe til. Det resulterede dog i at Viby/Stavtrups målvogter, Simone, scorede 2 på 2 i tomt mål, og Ella scorede 2 på 2 i tomt mål.

I morgen kl. 20.20 spiller Viby/Stavtrup 2 U19-Piger deres sidste kamp før jul i Viby mod Vorup FB.
På søndag kl. 14.00 spiller søndagens vindere fra Viby/Stavtrup 1 U19-Piger ude imod Brabrand IF, det er også deres sidste kamp før jul.

Kampens resultat: Viby/Stavtrup 1 - Billund IF 32-27

Billeder fra kampen:

Foto: Susanne Brylle Thomsen


Foto: Susanne Brylle Thomsen

Kilde: Mads Elkjær Petersen