En 29-årig kvinde blev torsdag formiddag anholdt på en adresse i Højbjerg i forbindelse med politiets efterforskning af en lang række butikstyverier. Tyverierne, som fandt sted i 2024, har ramt flere århusianske bydele, herunder Viby J, Egå, Aarhus C, Aarhus N, Højbjerg og Tilst, samt Randers C.
Kvinden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.00. Politiet fortsætter deres efterforskning for at klarlægge omfanget af tyverierne.