Vær med til at fejre Kongsvang Station

Profilbillede
dato

Kongsvang Station har haft nogle svære første leveår – og det er en skam. For stationen er vigtig for de mange lokale, der hver dag benytter den til at komme til og fra arbejde, skole og fritidsaktiviteter. Samtidig har stationen potentiale til at blive et trafikalt knudepunkt for Aarhus. 

Derfor vil vi den 29. maj 2021 hylde stationen og den gode kollektive transport, letbanen, der binder os aarhusianere endnu tættere sammen – med hinanden og med vores omverden. Du er meget velkommen til at deltage. Vi mødes på Kongsvang – men du kan også hoppe på toget undervejs.

Programmet er som følger: 

14:00 Kort velkomst ved Janus Boye og konferencier Jesper Kjeldsen på Kongsvang Station


14:09 Afgang L2 mod Aarhus H


14:10 Tale ved Jesper Sejersen


14:18 Afgang L2 mod Viby


14:20 Tale ved Søren Bitsch


14:39 Afgang L2 mod Aarhus H

14.40 tale ved Hanne Roed med hilsen fra Andreas Steenberg, transportordfører


14:48 Afgang L2 mod Viby


15:09 Afgang L2 mod Aarhus H


15:18 Afgang L2 mod Viby


15:39 Afgang L2 mod Aarhus H


15:48 Afgang L2 mod Viby

Lokalt folketingsmedlem Camilla Fabricius (S) er en af medarrangørerne, og hun glæder sig til at sætte fokus på alt det positive ved letbanen. ”Letbanen har skabt så mange muligheder for at komme hurtigt rundt i Aarhus og omegn – og det endda på en grøn måde. Der har været meget fokus på problemerne med letbanen, og dem har der bestemt også været en del af. Men der er også god grund til at glædes over alt det positive ved banen, og derfor afholder vi en ny ”indvielse. Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at deltage”, udtaler hun.

Jesper Kjeldsen, lokal byrådskandidat S, og miljøforkæmper udtaler: “Jeg glæder mig meget over at vi nu er sikre på den fortsatte drift af Kongsvang station - Viby står over for en ny helhedsplan hvor god infrastruktur bliver forudsætningen for at vi kan udvikle vores by og tilbyde gode, bæredygtige transportformer. Det er Kongsvang station en del af nu"

Janus Boye, byrådskandidat, S og letbaneentusiast udtaler: "Kongsvang er også vigtig for børn & unge og egentlig et overset knudepunkt for alle som vil rundt i byen til sport og fritidsaktiviteter uden at mor og far skal køre bilen frem hver gang. Letbanen er grøn, komfortabel, moderne og attraktiv. Derfor skal Kongsvang betjenes mere ofte. 

Hanne Roed, næstformand i Region Midt, RV, udtaler: ”Aarhus vokser og det betyder også at mange mennesker skal rundt til byens mange tilbud, skoler og arbejdspladser. Letbanen betyder hurtig og bekvem kollektiv trafik, hvilket er afgørende for at mindske trængsel med biler og få en mere klimavenlig transport. Det glæder jeg mig over.”

Det vil være bliver serveret pølser og brød og frisk kaffe

Kilde: Redaktionen