Emil Blichfeldt fra Uno Safe har en ambition om at give lokal service, og hjælpe danskere med at føle sig trygge i eget hjem. Alarmsystemerne og videoovervågningen fra Uno Safe er dit eget, og du undgår derfor dyre abonnementsløsninger og falsk tryghed. Det er helt op til den enkelte kunde, hvordan man vil skræddersy, netop den løsning, som skaber tryghed i det enkelte hjem.
Det nystartede sikkerhedsfirma, Uno Safe, som er beliggende i Stavtrup ved Aarhus, har en klar ambition.
”Vi vil hjælpe vores kunder med at føle sig trygge, og ambitionen er at skalere virksomheden, uden at gå på kompromis med den lokale service”, forklarer 29-årige Emil Blichfeldt, som er indehaver af Uno Safe.
”På sigt drømmer jeg om, at jeg kan åbne flere afdelinger rundt omkring i landet, og på den måde tilknytte vores kunder, deres lokale afdelinger, og dermed opretholde den lokale service, som der er så vigtig for mig”.
Hos Uno Safe køber man en sikkerhedsløsning, og det er altså en selv, der ejer det alarmsystem, eller de overvågningskameraer, som man vælger, og så kan man selv vælge, hvilken løsning man vil bruge.
”Man kan vælge, om det bare er en selv, der skal have besked, hvis alarmen går. Det kan også være ens nabo, og så kan man selvfølgelig også vælge vores vagtordning, hvor det er vagtcentralen, der reagerer, og sender en lokalkendt vagt ud, såfremt der sker noget”, forklarer Emil, som mener, at netop det, at det er lokale vagter, der kommer ud, er en stor fordel.
”På den måde, har vi meget kortere responstid, og kunden kan føle sig mere tryg. Det, at man selv ejer sit sikkerhedssystem, gør også, at man slipper for dyre abonnementsløsninger. Vi ser også, ved nogle af de andre udbydere, at det ikke er professionelle, der installere systemerne, og derfor fungerer de måske ikke optimalt. Det er falsk tryghed, da man alligevel ikke er så godt hjulpet, såfremt, der skulle komme indbrud eller lignende.”
Flere smarte løsninger
Det er ikke blot de almindelige alarmsystemer, og klassiske overvågningskameraer, man kan få hos Uno Safe. Firmaet tilbyder nemlig intelligente sikkerhedsløsninger, og derfor kan kameraerne eksempelvis en masse forskellige smarte ting.
”Vi har eksempelvis kameraer, der kan overvåge, og se, om det er et menneske, en bil eller f.eks. naboens kat, der kommer ind i baghaven, og dermed kan kameraet faktisk alarmere om et eventuelt indbrud, inden det reelt er sket. Vores alarmsystemer kan desuden kobles op med flere andre smart-funktioner i hjemmet. Det kan eksempelvis være lyset, hvor man via sit alarmsystem, kan tænde lyset i huset, inden man er hjemme, eller åbne garageporten, når man er på vej.”
Foto: Emil Blichfeldt fra Uno Safe
Tryghed for ældre
En af de ting, som Uno Safe, også gerne vil bidrage til, er en ekstra tryghed for ældre. Netop derfor har firmaet også alarmsystemer med fald-detektor, som kan hjælpe, hvis der sker faldulykker i hjemmet.
”Når en ældre falder, har de ofte ikke telefonen på sig, og her kan vi tilbyde alarmsystemer, som kan hjælpe. Vores alarmsystemer har nemlig tovejskommunikation, og det betyder, at man kan føre en samtale med alarmcentralen. Vi har også en fald-detektor, som man kan have på sig, og den kan selv registrere såfremt, der sker et fald eller du kan aktivere den, hvis du falder, og har brug for hjælp”, forklarer Emil.
Emil er uddannet elektriker og byggekoordinator, og derfor har han faglig erfaring, der gør, at han lettere har kunne tillære sig, den store viden, som han efterhånden har inden for sikkerhedssystemer. Emil bor selv i Beder, lidt udenfor Aarhus, mens firmaet holder til i Stavtrup ved Viby, og derfor er det netop Aarhus-området, som er firmaets arbejdsområde.
”Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke bare ringer ind til et hovedkontor, hvor man er et nummer i rækken. Jeg sætter en ære i at yde mine kunder en lokal service, og de skal have en tryghed i, at de kan ringe til mig, hvis de har spørgsmål eller brug for yderligere service. Når firmaet forhåbentligt skal udvides i fremtiden, så forventer jeg at gøre det sådan, at der bliver tilknyttet lokale chefer til afdelingerne, sådan, at jeg kan bibeholde den lokale service, også selvom firmaet vokser sig stort”, forklarer Emil, og tilføjer:
”Mit vigtigste arbejde er at bidrage til folks sikkerhed, og sørge for, at man kan føle sig tryg i eget hjem. Det gælder, hvad enten det er alarmsystemer, overvågning eller netop hjælp til ældre, som har brug for en anden form for overvågning, for at føle sig trygge.”
Læs mere om virksomheden på deres Facebook og hjemmeside.