Viby IF's 2. divisionsherrer lagde en målrettet indsats for dagen ved torsdagens opgør mod Hørning Håndbold , da mandskabet besøgte Hørning Idrætscenter.
Desværre tabte Viby IF med 33-27 til modstanderne, hvilket træner Morten Jørgensen havde følgende reaktion på:
Det var træls, for vi får ikke dækket godt nok op.
Jørgensen understreger, at præstationen kan forbedres:
Vores forsvarspil skal forberedes en del, da vi manglede både tacklinger, timing i vores indgreb og sammenhæng i forsvarsspillet. Man kan se, at de gange, hvor vi lykkes med at presse dem i deres afslutninger, så har vi to gode målmænd, i Søren Godbersen og Rasmus Riis, som så nok skal tage sig af de afslutninger der kommer.
Men jeg har stor tiltro, at det skal vi nok få rettet op på, da forsvaret i andre kampe har holdt et højt niveau, så det skal vi nu nok finde frem til igen.
Kampen ender som sagt med, at Viby IF må tage hjem uden point, men træneren fremhæver dog:
De to debutanter, Jakob Hansen og Valentin Klarskov, skal have stor ros for deres indsats. Martin Haudrum har igen en god kamp og byder godt ind med skud fra distancen og gode afslutninger fra fløjen også.
Jeg vil også godt rose vores målmænd, for de viser, at når vi står rigtigt i forsvaret og presser modstanderne i deres afslutninger, så skal skal de nok tage sig af de skud de kommer, men desværre var der i kampen i dag for mange frie og upressede afslutninger.
Søndag den 20. marts møder Viby IF GOG Håndbold 2. Kampen fløjtes i gang klokken 15:00 i Viby Idrætscenter.
Kampens resultat:
33-27
til
Hørning Håndbold
Række: 2. Division Herrer
Målscorere: Martin Haudrum 9, Valentin Klarskov 6, Magnus Pihl 4, Jacob Hansen 2, Henrik Pinholt 2, Simon Lauridsen 2, Mikkel Nielsen 1, Magnus Bertel 1