Kilde: Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: Nyt fra Viby J - lørdag den 25. juli

Viby J er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag d. 25 juli 2020.

 

Der er ingen fremstillinger i grundlovsforhør i dag. 

Røveri mod forretning
Fredag eftermiddag kl. 15:48  indfandt en 56-årig kvinde sig i REMA 1000 på Vesterbro Torv i Aarhus. Kvinden gik rundt og fyldte et indkøbsnet med varer, for derefter at gå gennem ved kasselinjen uden at betale for varerne. En ansat i butikken forsøgte at stoppe den 56-årig kvinde, der forsøgte at undslippe ved at skubbe og presse sig ud af butikken. Dette resulterede i, at den ansatte slog sin arm på et stativ. Sagen er således indledningsvis et butikstyveri, men når der forsøges at bringe en stjålen ting i sikkerhed ved anvendelse af en voldelig handling, udløser dette i stedet en sigtelse for røveri. Den 56-årige kvinde blev anholdt og indbragt til politigården i Aarhus. Efter afhøring blev hun atter løsladt. 

 

Brand

Lørdag kl. 0441 modtog Østjyllands politi en anmeldelse via 112 om brand i et hus på Skovskadevej i Boeslum pr. Ebeltoft. Ved politi og redningsberedskabets ankomst sås huset omspændt af flammer. En kvindelig beboer var selv kommet ud af huset. Kvinden havde indåndet en del røg og blev kørt på hospitalet for behandling. I huset var også kvindens hund, der desværre måtte aflives af en tilkaldt dyrlæg efterfølgende. Huset er stort set brændt ned til grunden. Brandårsagen er endnu uklar, så politiet sætter teknikere på stedet senere. 

 

Færdsel
Der skete et færdselsuheld i går kl. 07:51 på Djurslandmotorvejen i Aarhus N. En 30-årig mand var kommet kørende ad tilkørselsrampen og havde mistet kontrollen over sit køretøj i en kurve. Den 30 årig mand havde forsøgt at rette køretøjet op, hvilket havde resulteret i, at han var endt i rabatten. Ingen personskade.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 10.25 på Viborgvej i Hammel. En 21 årig mand var kørt frem for ubetinget vigepligt, hvorved han påkørte en 58-årig mandlig bilist. Ingen personskade. 

Der skete et færdselsuheld i går kl. 20.13 på Blomstervej i Tilst. En 21 årig mand var kørt frem i krydset, hvor han havde overset en 52-årig kvindelig bilist, som blev ramt i siden på køretøjet. Ingen alvorlig personskade.

 

Spirituskørsel
En 53 årig mand blev i går kl. 14.36 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset på Trankær Mosevej i Tranbjerg.

 

Kørsel uden førerret
En 23 årig mand blev i går kl. 22:48 blev sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset på Viborgvej i Aarhus C. 


Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt 10 indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds

På Tranbjerg Hovedgade i Tranbjerg begået mellem torsdag d. 23/7 kl. 08:00 og fredag d. 24/7 kl. 09.00
På Damvej i Tranbjerg begået mellem fredag d. 10/7 kl. 10:00 og fredag d. 24/7 kl. 08:00
På Kastaniegade i Aarhus N begået fredag d. 24/7 kl. 11:30
På Skåde Højgårdsvej i Højbjerg begået fredag d. 24/7 mellem kl. 12.00 og kl. 15:05
På Strandvænget i Risskov begået mellem onsdag d. 22/7 kl. 18:00 og fredag d. 24/7 kl. 15.00
På Knud Rasmussens Vej i Aarhus N begået mellem fredag d. 17/7 kl. 16.00 og fredag d. 24/7 kl. 16:00
På Nordvestpassagen i Aarhus N begået mellem onsdag d. 22/7 kl. 16:00 og fredag d. 24/7 kl. 16:45
På Haldsøvej i Risskov begået lørdag d. 25/7 kl. 03:39
På Elstedhøj i Lystrup begået mellem torsdag d. 23/7 kl. 18.30 og fredag d. 24/7 kl. 11.30
På Vidtskuevej i Viby J begået mellem lørdag d. 18/7 kl. 18.30 og fredag d. 24/7 kl. 20:30

 

 

Med venlig hilsen 

 

Flemming V. Lau, vagtchef



Mød redaktionen
Profilbillede
Søren Martin Mørch smm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Michael Juul Sørensen mj@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Eline Krarup ek@vores-mediehus.dk