Økonomimedarbejder med fokus på kreditorstyring og cost controlling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flair for økonomi, analyse og controlling, og bliver du motiveret af varierede arbejdsopgaver? Er du god til at bevare overblikket og kan arbejde selvstændigt? Har du samtidig en ambition om at indtræde i en rolle med mulighed for personlig og faglig udvikling? Så kunne det være dig, vi søger.

TourCompass har travlt, og derfor søger Randstad på vegne af virksomheden en dedikeret økonomimedarbejder med fokus på kreditorstyring og cost controlling til deres kontor i Viby ved Aarhus.

om jobbet
Med reference til virksomhedens CFO bliver du en del af en økonomiafdeling bestående af 5 kolleger. Du vil være en central medspiller i økonomiafdelingen i dagligdagen, hvor du i samarbejde med dine kolleger bliver en vigtig sparringspartner for både salgs-, produkt- og bookingafdelingen. Du vil opleve en spændende og varieret arbejdsdag, hvor der stilles høje krav til dine økonomiske kompetencer.

Dine primære arbejdsområder vil være inden for kreditorstyring og cost controlling, hvor du vil have ansvaret for dit eget geografiske område. Du vil opleve en hverdag med mange forskelligartede arbejdsopgaver og mulighed for at fordybe dig i analyser og optimering af processer og arbejdsgange.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Kontrol og bogføring af leverandørfakturaer
  • Udførelse af betaling af leverandørfakturaer
  • Beregning af skyldigt vareforbrug ved månedens afslutning
  • Afstemning og kommunikation med leverandører
  • Cost controlling, herunder analyser af vareforbrug
  • Udførelse af måneds- og årsafslutning

I denne rolle er der gode muligheder for udvikling inden for controllingområdet, hvor du som medarbejder har mulighed for at komme med input og forslag til optimering.

om dig
Du vil opleve, at blive en del af en økonomiafdeling med fart på og du vil skulle trives i et miljø med deadlines og mange bolde i luften. Som person er det derfor essentielt at du arbejder selvstændigt, effektivt og er vant til at jonglere med flere opgaver samtidigt. Du er systematisk og struktureret med en skarp sans for detaljer og har en naturlig analytisk og vedholdende tilgang med fokus på kvalitet og service. Det er særligt vigtigt at du er nytænkende, åben for forandringer og ivrig efter at lære nye systemer og optimere arbejdsgange.

Du er desuden positiv, ærlig og med et godt humør og klar til at engagere dig socialt med kollegerne i organisationen.

Fagligt set ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet og har solid erfaring inden for bogholderi/regnskab
  • Har indgående kendskab og erfaring i økonomisystemer. Virksomheden anvender Dynamics 365/Business Central
  • Behersker engelsk på samtaleniveau i både skrift og tale
  • Har stærke kompetencer i Excel

derfor skal du vælge TourCompass
Du bliver en del af en veletableret og konsolideret virksomhed med vækstambitioner og en klar forretningsstrategi inden for en spændende branche. TourCompass tilbyder en unik arbejdskultur præget af kreativitet, omstillingsparathed og kundeorientering med stort fokus på personligt ansvar. Du vil derfor tiltræde en rolle med stor mulighed for både personlig og faglig udvikling.

Du bliver en del af en virksomhed med motiverede kollegaer, der skaber et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du kan udfordre dig selv og bidrage til den fælles succes. Der er stor fokus på arbejdsmiljø, og det professionelle miljø kombineres med en uformel tone, hvor respekt for forskelligheder og kompetencer er centralt.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med løn efter kvalifikationer. Virksomheden har desuden en attraktiv ordning med flekstid og afspadsering.

om TourCompass
TourCompass A/S er et veldrevet rejsebureau, der specialiserer sig i salg af oplevelsesrejser. Vi opererer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, England og Holland og tilbyder destinationer i Afrika, Asien, Latinamerika og Australien.

TourCompass A/S markedsfører udelukkende rejserne online. Selskabet blev stiftet i 2006 og har over årene opnået betydelig årlig vækst i forretningen, og i 2023 omsætter vi for ca. DKK 330 mio. TourCompass beskæftiger omkring 50 medarbejdere og forventer en betragtelig udvidelse af forretningen i de kommende år.

vil du med på holdet?
Du søger stillingen ved at trykke på knappen "ansøg" via vores hjemmeside. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af TourCompass. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Mie Larsen på mail mie.larsen@randstad.dk eller tlf. +45 29 29 31 24.

Rekrutteringsprocessen varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil. Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001906

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet