Nyt fra Viby J i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Viby J er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Gasledning gravet over

I forbindelse med udgravning til fjernvarme i Grundfør ved Hinnerup kom føreren af en gravemaskine til at grave en gasledning over, så der sivede gas ud.

Politi og brandvæsen rykkede ud til stedet kl. 09.39, og af sikkerhedsmæssige årsager blev der spærret af rundt om uheldsstedet i en afstand på omkring 100 meter. De beboere, der boede inden for det afspærrede område, blev evakueret til det lokale forsamlingshus, mens brandvæsnet og gasleverandøren arbejdede på stedet.

Gassen blev hurtigt lukket af, og omkring kl. 12.00 ophævede politiet afspærringen, og beboerne kunne igen tage hjem til deres bolig. 

**

 

Aggressiv mand fik kniv beslaglagt

En patrulje kørte tirsdag kl. 13.56 til Sønder Allé i Aarhus C, hvor en 29-årig påvirket mand opførte sig aggressivt og truende. Da betjentene traf manden, var han fortsat udadreagerende, og han gjorde modstand, da han blev anholdt. 

Under visitationen blev han fundet i besiddelse af en kniv, som blev beslaglagt, hvorefter den 29-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde ved at modsætte sig anholdelsen. 

**

 

Sigtet for at knuse rude på bil

En 60-årig mand fik en ubehagelig oplevelse, da han tirsdag kl. 17.40 holdt for rødt i krydset Stenvej/Oddervej i Højbjerg. Mens han holdt og ventede, kom en fremmed mand gående forbi og kastede tilsyneladende umotiveret en genstand på bilens bagrude, så den knustes. 

Kort efter steg gerningsmanden på en bus, og den 60-årige skyndte sig at kontakte politiet. En patrulje fik lidt efter standset bussen, steg på og fik fat i en 55-årig mandlig passager, som svarede til det signalement, som bilisten havde givet. 

Den 55-årige erkendte, at han havde befundet sig i krydset, men at han var for beruset til at kunne huske, hvad der var sket. Han blev anholdt og sigtet for hærværk.  

**

 

Råbte skældsord efter betjent og blev anholdt

En patrulje kørte tirsdag kl. 22.40 til en adresse i Aarhus C, efter en anmeldelse om larm og uro i en lejlighed. 

Da betjentene kom frem, forsøgte de at få en snak med beboeren i lejligheden, men de blev konstant afbrudt af en 21-årig mand, der var på besøg på stedet. 

Den 21-årige var meget opfarende og trods gentagne anmodninger om at lade politiet passe deres arbejde, fortsatte han med at forstyrre og råbe diverse skældsord efter betjentene. 

Han endte derfor med at blive anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand i funktion. 

**

 

Brand i hus 

Politi og brandvæsen rykkede tirsdag kl. 16.11 ud til en brand i en villa på Niels W. Gades Vej i Ødum ved Hadsten. Husets kvindelige beboer havde opdaget branden, da hun kom hjem og fik straks slået alarm. 

Branden havde kvalt sig selv, da brandvæsnet kom frem, og der var nået at ske større materielle skader i soveværelset, hvor branden var opstået. Dele af resten af huset blev sodskadet. Ingen personer kom noget til. 

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden. 

**

 

Færdsel:

Tirsdag kl. 07.07 skete der et færdselsuheld i krydset Viborgvej/Sommervej i Aarhus C. En 31-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 31-årig kvinde, som blev skubbet videre op i en bil med en 42-årig mand bag rattet. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 31-årige mand blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende. 

Tirsdag kl. 07.40 skete der et færdselsuheld i krydset Vester Bakkevej/Vester Altanvej i Randers C. En 60-årig kvinde var ved at krydse vejen til fods, da hun blev ramt af en bil ført af en 50-årig mand. Kvinden pådrog sig nogle skader og blev kørt til skadestuen af bilisten. Hun kom dog umiddelbart ikke alvorligt til skade. 

Tirsdag kl. 08.15 skete der et færdselsuheld på Torshøjvej i Edslev. En 25-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 41-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 25-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende. 

Tirsdag kl. 9.55 blev en 32-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Fuglebakkevej i Aarhus V. 

Tirsdag kl. 16.25 skete der et færdselsuheld i krydset Normansvej/Gammel Viborgvej i Randers NV. En 34-årig mandlig bilist kørte ud i krydset og ramte ind i en 13-årig dreng, der kom cyklende. Drengen blev kastet op på kølerhjelmen, men han kom umiddelbart ikke alvorligt til skade ved sammenstødet. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. 

Tirsdag kl. 19.02 skete der et færdselsuheld på Stenagervej i Risskov. En 61-årig mandlig bilist mistede kontrollen over sin bil og kørte på tværs af vejen og ud i græsrabatten, hvor han ramte flere skilte. Han kom umiddelbart ikke alvorligt til skade ved uheldet. Da politiet kom frem, blev der foretaget en alkometertest, og da den indikerede, at manden havde en promille over det tilladte, blev han anholdt og sigtet for spritkørsel. En blodprøve skal nu endeligt fastslå promillen. 

Tirsdag kl. 21.34 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld i krydset Viby Ringvej/Søren Frichs Vej, hvor en bilist var kørt ind i lygtepæl. Da politiet kom frem, holdt den forulykkede bil der stadig, men føreren var ikke længere på stedet. Bilen blev nødflyttet og torsdag formiddag ringede en 21-årig mand og erkendte, at det var ham, der havde kørt bilen. Det skal nu undersøges nærmere, hvad manden skal sigtes for. 

Natten til onsdag kl. 00.50 blev en 28-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Kjærslund i Viby J. Han blev desuden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde en joint på sig. 

Natten til onsdag kl. 01.15 blev en 36-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Bjødstrupvej i Højbjerg. Hans 32-årige kvindelige kæreste, der ejer bilen, blev sigtet for at have overladt sit køretøj til en person uden kørekort. 

Natten til onsdag kl. 1.47 blev en 23-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Schoubygade i Grenaa. Han blev desuden sigtet for overtrædelse af knivloven, da han havde en kniv på sig. 

Natten til onsdag kl. 01.51 blev en 47-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Udbyhøjvej i Randers NØ. Da patruljen fandt en mindre mængde hash i handskerummet, blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 

Natten til onsdag kl. 02.03 blev en 41-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Skovbakkevej i Langå. 

**

 

Indbrud:

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Sødrupvej i Oldrup begået mellem mandag d. 30/1 kl. 14.00 og tirsdag d. 31/1 kl. 08.30
På Toftevej i Egå begået tirsdag d. 31/1 mellem kl. 09.40 og kl. 14.05
På Rougsøvej i Allingåbro begået tirsdag d. 31/1 mellem kl. 11.00 og kl. 18.10
På Jerichausgade i Aarhus C begået tirsdag d. 31/1 mellem kl. 06.25 og 18.00
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi