Energistyrelsen har netop åbnet for en ny pulje med tilskud til varmepumpe. Men hvorvidt man kan søge puljen, afhænger af fjernvarmeforholdet på adressen. Lokal ekspert fra Viby giver sine bedste råd.
Varmepumpepuljen i 2024 er netop åbnet for ansøgninger, og i år kan der søges om op til 27.000 per husstand. Det kræver dog, at boligen, der søges varmepumpetilskud til, ikke befinder sig i et område, hvor der er indlagt fjernvarme eller er planer om det – og i Aarhus Kommune varierer det fra den ene matrikel til den anden.
Fjernvarme eller ej
Førend varmepumpepuljen kan søges, skal man undersøge, om man bor i et område, hvor der er lagt ud til fjernvarme, eller hvor der er planer om det inden for nær fremtid.
– Hvis man overvejer at søge varmepumpepuljen, skal man finde ud af, om ens bolig ligger i et område, der er udlagt til fjernvarme, eller hvor der er planer om det. Det skal man tjekke for adressen, for det kan være forskelligt også inden for den samme kommune eller by, siger Thomas Eggertsen, der er BBA Certificeret Energivejleder hos Bedre Bad Viby VVS & Blik.
Fjernvarmeforholdene for ens område kan findes på kortet på Plandata.dk
Ligger din bolig inden for det mørkegrønne eller grønt skraverede felt, er der fjernvarme eller planer om det i området, og puljen kan derfor ikke søges. Er boligen derimod i det gule, grønne eller lilla skraverede område, kan puljen søges. Foto: PR.
Billigere at skifte om sommeren
Varmepumpepuljen er en del af bygningspuljen, der i 2024 er sat til 315 millioner kroner, og heraf er det meningen, at omtrent 70 procent skal fordeles til varmepumpepuljen. Ifølge Thomas Eggertsen kan der være mange gode grunde til at skifte til varmepumpe, og sommeren er en af dem.
– Man tænker generelt ikke så meget på varmeregningerne i sommermånederne, men det er faktisk nu, det giver mening at foretage skiftet. Når vinteren først kommer, bliver det i mange tilfælde nødvendigt at sætte en midlertidig varmeløsning op, mens installationen udføres. Det undgår man om sommeren, så det er også billigere for forbrugeren at gøre det på det tidspunkt, siger Thomas Eggertsen og tilføjer:
– Varmepumper kan sættes op med flere typer af varmesystemer. Vores anbefaling er altid, at man får et tjek og en grundig gennemgang af hele boligen, så vi kan finde den optimale løsning i forhold til at udnytte varmen og få en sund varmeøkonomi.
Sådan søger du
Varmepumpepuljen kan søges via Energistyrelsens hjemmeside og følgende krav skal være opfyldt:
- Varmepumpen skal installeres på en selvejet helårsbolig.
- Varmepumpen skal erstatte et oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel – eksempelvis træpillefyr.
- Boligen må ikke ligge i et område, hvor der i forvejen er fjernvarme eller planlagt fjernvarme. Info derom kan findes på kan ses på plandata.dk
- Installation af varmepumpe må først ske efter ansøgning om tilskud.
- Tilskud skal søges til enten en luft-til-vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe – også kaldet jordvarme.
- Installationen skal foretages af en VE-godkendt installatør
Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på: www.bedrebad.dk