Mød den nærværende købmand: Lise fra REMA 1000 Stautrup

Foto: Rema 1000 Stautrup // Lise Leander.
Profilbillede
dato

For 51-årige Lise Leander er det vigtigste ved at være selvstændig REMA 1000 købmand at gøre en forskel for lokalsamfundet. Både ved at være en nærværende købmand, men også ved at have en ren og flot butik med friske varer varer og høj kvalitet – og naturligvis de billigste priser og den bedste service.

Foto: Rema 1000 Stautrup”Det med at være lokal købmand for mig, er ikke kun mit arbejdsliv. Det er også min fritid. Det at være REMA-Lise, det betyder rigtigt meget for mig. At jeg bidrager med noget til mit lokalsamfund. Om det så er penge, eller om man arbejder for at få nogle ting ud til lokalsamfundet, som gør det til et endnu bedre lokalsamfund," forklarer Lise.  


Foto: Rema 1000 Stautrup

Hun har været selvstændig købmand i næsten 15 år og har på intet tidspunkt fortrudt sit valg. Og det har meget at gøre med den kultur, som hun skaber omkring sig:

”Man skaber sin egen REMA-familie. Det betyder meget. Mine ansatte betyder alt for mig og jeg vil gøre det bedste for dem,” siger Lise Leander og tilføjer: 

”Og omvendt vil de så også butikken det bedste.”

Hun opfatter frihed og muligheder, som en helt grundlæggende del af REMA 1000-kædens dna.

”Det er frihed sat i system. Hvis man ikke er bange for hårdt arbejde og man har kærlighed til sit arbejde, sit personale og sine kunder, så kan man opnå, hvad man vil,” forklarer hun. 

Det betyder også, at hun kan bruge butikken til at gøre en forskel:

”Der er ikke en fast opskrift på, hvordan et job skal se ud, og virksomheden har i dag 47 ansatte med mange jobfunktioner fra fuldtidsansatte til fleks- og skånejobbere.”


Foto: Rema 1000 Stautrup

Friheden som selvstændig REMA 1000 købmand giver hende også mulighed for at være en aktiv bidragsyder til lokalsamfundet. Kunstgræsbanen i Stautrup har hun blandt andet været med til at finansiere. Og det er langt fra det eneste. 

Da et projekt omkring såning af vilde blomster i private haver – et samarbejde mellem den lokale gruppe ”De Rekreative” og Aarhus Kommune – fik et problem, sprang Lise til. Der var simpelthen for stor efterspørgsel på de vilde blomsterfrø til, at det kunne rummes indenfor projektet og der manglede 15.000 kr. for at alle interesserede kunne få blomsterfrø.

”Da jeg selv var vild med projektet, gav det mening for mig at blive hovedsponsor for projektet og give de sidste 15000 kr.,” siger hun.

Lise Leander har en lang karriere indenfor detailhandel og det har lært hende, at det er menneskerne omkring hende, der gør forskellen. Hun er uddannet i Dansk Supermarked og har været afdelingschef i forskellige Føtex-forretninger gennem ti år, inden hun blev forretningschef i Shell i 5 år og Brugsuddeler i SuperBrugsen 2 år.

Efter otte år på samme sted trængte REMA 1000 Stautrup til en modernisering, og det har den fået. Det blev naturligvis fejret sammen med kunderne.

Læs mere om REMA 1000 i Stautrup her

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Rema 1000 Stautrup // Lise Leander