Mere musik på Viby Bibliotek

Profilbillede
dato

Der er musikalske oplevelser i støbeskeen på Viby Bibliotek: Biblioteket har søgt midler ved Music City Aarhus 22, og har modtaget 10.000 kroner til at lave en koncertweekend med fokus på lokale musiktalenter. 

Nu går planlægningen igang, donationen skal veksles til en weekend fyldt med små koncerter, spændende foredrag, morgensang og meget mere. 

“Vores tanke og ønske med weekenden er at præsentere udvalgte, lokale vækstlagsmusikere, som kan give koncerter. Derudover vil vi gerne præsentere nogle af de aktiviteter, som vi i forvejen laver på biblioteket. Det kan være guidede fælleslytninger, morgensang, musikforedrag og sangskrivningsværksteder”, fortæller bibliotekar Emil Brøsen til netmediet Viby-StavtrupLiv. 

Koncertweekenden afholdes på og omkring Viby Bibliotek den 9. – 11. september 2022, oplyser Emil Brøsen.

Kilde: Redaktionen