Lav insekter af naturmaterialer på Viby Bibliotek

Profilbillede
dato

Foråret er over os, og det betyder også, at der er en masse sjove forårsaktiviteter for børn og barnlige sjæle på Viby Bibliotek. 

Biblioteket står for forskellige FLAK-aktiviteter, som står for Fordybelse, Leg, Aktiviteter og Kreativitet. Børn fra 4 år og op, voksne og bedsteforældre er alle velkomne. 

Biblioteket har fokus på at lave bæredygtige aktiviteter, derfor genbruges bibliotekets materialer og der inddrages også ting, der gror uden for biblioteket. 

Denne gang kan I lave fine insekter fra naturen, som kan hænges op derhjemme. Du kan f.eks. lave en buttet humlebi, en lynhurtig guldsmed eller en sød mariehøne. 

Materialerne er klar på biblioteket, men du må også gerne tage sjove ting med fra naturen. 

Det er gratis at lave insekterne, og tilmelding er ikke nødvendigt. 

Tid: Torsdag den 17. marts 2022, klokken 16-17.
Sted: Viby Bibliotek, Børnebiblioteket.

Kilde: Aarhus Bibliotekerne