I Stavtrup deler indehaver af skønhedsklinik ud af mange års erfaring med velkendt hudlidelse efter sin egen oplevelse hos hudlægen.
Den 14. maj 2020 slog den 25-årige indehaver Michelle Andersen for første gang dørene op for sin nye skønhedsklinik, Perfect You.
Her deler den lægeeksaminerede kosmetolog blandt andet ud af sin erfaring om, hvordan hun kom sin akne til livs ved at tage sagen i egen hånd efter et skelsættende besøg hos hudlægen.
“Hudlægen kiggede på min hud i mindre end 30 sekunder, og så sagde hun ‘ja du skal på pillekur nu…’
og det undrede mig, at hun ikke engang så nærmere på min hud, før hun konkluderede det,” fortæller Michelle om sit besøg hos hudlægen og uddyber,
“Jeg er kosmetolog, og hudpleje er mit varemærke, så jeg tænkte ‘ej det skal være løgn’ og
begyndte i stedet at lave ansigtsbehandlinger med frugtsyre, detox og fugtbehandlinger på mig selv,” forklarer Michelle, der tilbyder omtalte behandlinger i klinikken.
Vejen til problemfri hud
Efter mange år med ømme bumser og et tykt lag makeup for at dække sit ansigt, er det en befrielse for Michelle, at hendes hud nu er smukkere end nogensinde og helt fri for akne.
Men vejen til problemfri hud var kringlet, og Michelle forstår godt, at kunderne bliver forvirrede over, hvilke hudplejeprodukter, de skal bruge.
“Jeg har selv prøvet utallige af cremer, der ikke hjalp, skiftet mærker, undgået mælkeprodukter, sukker, alkohol, chips og mere.
Og det hjalp ingenting. Huden er svær at arbejde med, og det tager ikke kun 14 dage men måske år, før den er helt oppe at køre,” understreger Michelle.
Med sin hud som bevis, er lige netop denne erfaring guldkorn for Michelles kunder, der kan spørge hende til råds, hvad end det handler om anti age-produkter, rødme, akne eller andre hudsygdomme.
“Det er super fedt at kunne fortælle dem, hvad jeg har gjort både for at komme af med min akne, mine gamle ar og min rødme.
I det hele taget, hvad jeg har brugt af produkter for at pleje min hud bedst muligt. Og det er alt sammen produkter, jeg sælger i klinikken,” fortæller Michelle.
Bryder med glansbilledet på sociale medier
Michelle gik selvstændig med skønhedsklinikken for knap et år siden. Det var i høj grad et ønske om selvbestemmelse, der blev drivkraften bag Perfect You i første omgang.
I særdeleshed var det muligheden for at poste og dele indhold på sociale medier uden nogens indblanding.
Michelle bruger nemlig klinikkens tilhørende instagramkonto til at nå ud til andre, der kæmper med en eventuel hudlidelse, eller blot har et ønske om smukkere negle eller noget helt tredje.
“Lige nu lever vi i en verden, hvor vi lytter til hinandens anbefalinger og erfaringer. Især på de sociale medier bliver vi inspireret af, hvad andre anbefaler,” forklarer Michelle.
Det er derfor, at Michelle deler indhold, der blandt andet viser før- og efter-billeder af sine behandlinger som et modsvar på forestillingen om det perfekte udseende.
“Vi har ikke alle perfekte negle, vipper, bryn eller hud. Jeg vægter højt at vise, at mennesker er forskellige.
Fordi du er perfekt i dig selv. Perfect You,” forklarer Michelle, der også understreger, at det er tanken bag virksomhedsnavnet Perfect You.
Hun nævner, at motivationen består i at skabe synlige resultater og hjælpe folk til at blive en smukkere udgave af sig selv.
Når det er sagt, har Perfect You en bred palette af behandlinger såsom shellac, lash lift, eyelash extensions, voksbehandlinger, ansigtsbehandlinger og mere.
“Jeg hjælper folk med huden, men det er nok ti procent af mine behandlinger, der er ansigtsbehandlinger.
Jeg laver flest negle og vipper. Det er også de behandlinger, jeg elsker at lave allermest,” fortæller Michelle.
Foto: Privat. Michelle i sin klinik, klar til at tage imod kunder.
Et begivenhedsrigt år
I sin tid som indehaver af Perfect You, er Michelle kommet godt fra start.
Hun oplever blandt andet god respons fra sine kunder, som hun har udviklet en god kunderelation til.
“Efter bare et år, hvor jeg har haft åbent, har jeg en fuldt booket kalender flere uger frem. Det er noget, man normalt kun kan drømme sig til, når man kun har haft åbent i et år.”
Med et begivenhedsrigt år i rygsækken har Michelle mod på fremtiden og drømmer om at kunne tilbyde endnu flere behandlinger i klinikken.
Om det skal være et par ekstra hjælpende hænder, en større klinik, en fodplejer eller massør er endnu ikke besluttet.
Hvad angår Michelles hjemmefront, er der også store beslutninger, der skal træffes.
“Både min kæreste og jeg er meget karrierebevidste, og når det er sagt, er det også en kæmpe overvejelse med børn, når man er selvstændig og har en klinik,” fortæller Michelle, der lige nu nyder tilværelsen og er fuldt ud tilfreds med sit arbejdsliv.
“Jeg har hele livet godt kunne lide at give omsorg til mine medmennesker, varte op og sørge for dem omkring mig.
Det er også den service, der afspejler sig i mit arbejde,” forklarer Michelle.
Med gratis kundeparkering opfordrer Michelle alle til at booke en tid og svinge forbi “Perfect You”, hvad end man ønsker at starte et længerevarende behandlingsforløb, eller blot har brug for at svinge benene op og forkæle sig selv en eftermiddag.
Du kan læse mere om Perfect You på hjemmesiden her eller på Facebooksiden her! Du kan også følge med Instagram @klinikperfectyou, hvor Michelle poster billeder af hendes behandlinger.