Kom til Håndboldens dag hos Viby IF Håndbold

Profilbillede
dato

På lørdag inviterer Viby IF Håndbold til “Håndboldens dag - tilbage i hallen og tilbage til fællesskabet”. Der er masser af sjove aktiviteter i vente for mindre børn.  

Viby IF Håndbold vil gerne fejre, at det nu er muligt at spille håndbold sammen, hvor nedlukninger hører en kedelig fortid til.  

Arrangementet foregår i hal 2, og er målrettet de 2-8 årige. Der er lagt op til masser af sjove aktiviteter, både med og uden bold. Arrangørerne oplyser, at børn kan glæde sig til at møde de to maskotter Trille og Trolle. Når børnene tager hjem, er der også en fin malebog at tage med hjem. 

I hal 1 kan børn og voksne også opleve god stemning: Stjernerne U9-U11 og U13 skal spille nathåndbold med UV-lys på banen, med flotte selvlysende pandebånd og fartstriber.

Håndboldens dag slutter af med en rigtig herrekamp, når Viby IF Håndbolds 1. holdsherrer spiller deres første hjemmekamp kl. 14.00. 


Tid: Lørdag d. 2. oktober 2021 kl. 10-13

Sted: Skanderborgvej 224, 8260 Viby J

Kilde: Viby IF Håndbold