Indkøber til barselsvikariat hos Premier Is: Stærke leverandørsamarbejder og forhandlinger i fokus

dato

Motiveres du af at skabe resultater gennem stærke leverandørsamarbejder, skarpe forhandlinger og løbende forbedringer?

Hos Premier Is søger vi en indkøber til et barselsvikariat. Vi søger en profil, der tager ansvar, arbejder selvstændigt og trives i en rolle, hvor du får stor indflydelse på både leverandører, processer og den daglige fremdrift.

Du bliver en del af en virksomhed i udvikling, hvor der stilles høje krav til kvalitet, samarbejde og resultater – og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med indkøb.

Om rollen

Som indkøber bliver du en del af vores indkøbsteam og får ansvar for en række leverandører og indkøbsrelaterede processer.

Du arbejder tæt sammen med blandt andet supply chain, produktion og produktudvikling og får en vigtig rolle i at sikre, at vi har de rette råvarer og emballager til den rette kvalitet, pris og leveringstid.

Rollen kombinerer ansvar for den daglige indkøbsdrift med et løbende fokus på optimering, leverandørudvikling og forbedringer. Vi søger derfor en profil, der tager initiativ, udfordrer eksisterende løsninger og aktivt bidrager til at løfte området. Du får et betydeligt ansvar for dine områder og bliver en vigtig drivkraft i den fortsatte udvikling af indkøbsfunktionen. Derfor forventer vi, at du tager ejerskab, skaber fremdrift og bidrager aktivt til udviklingen af området.

Dine ansvarsområder

Leverandørstyring & forhandling

  • Drive samarbejdet med nationale og internationale leverandører

  • Indhente tilbud, forhandle priser og følge op på leverandøraftaler

  • Udarbejde og vedligeholde rammeaftaler

  • Gennemføre leverandørevalueringer og følge op på performance

Sourcing & udvikling

  • Deltage i sourcingprojekter og onboarding af nye leverandører

  • Bidrage til introduktion af nye produkter i tæt samarbejde med produktion, supply chain og produktudvikling

  • Identificere muligheder for forbedringer og bidrage til den fortsatte udvikling af indkøbsområdet

Drift & datakvalitet

  • Håndtere leverandørafvigelser og reklamationer

  • Sikre høj kvalitet i indkøbsrelaterede stamdata

  • Bidrage til samarbejdet i teamet og understøtte kolleger på tværs af opgaver og processer

Din profil

Vi søger en erfaren indkøbsprofil, der trives med ansvar og selvstændighed.

Du arbejder struktureret og databaseret, men er samtidig stærk i dialogen med leverandører og kolleger. Du tager initiativ, følger opgaver til dørs og er ikke bange for at udfordre eksisterende løsninger, når du ser muligheder for forbedringer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med leverandørdialog og forhandling

  • Har erfaring fra FMCG, fødevareproduktion eller lignende produktionsmiljøer

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for fremdrift og resultater

  • Har stærke Excel-kompetencer og arbejder naturligt med data som grundlag for beslutninger og opfølgning

  • Har en relevant uddannelse inden for indkøb, handel eller supply chain

  • Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk og trives i dialogen med nationale såvel som internationale leverandører

  • Trives i et miljø med højt tempo og mange interessenter

Vi tilbyder

  • En rolle med stort ansvar og bred kontaktflade

  • Mulighed for at arbejde tæt sammen med både leverandører og interne interessenter

  • En hverdag med stor variation og korte beslutningsveje

  • Mulighed for at bidrage til udvikling og forbedring af processer og samarbejder

  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og resultater

 

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Så upload dit CV snarest muligt, hvor du fortæller os, hvad der motiverer dig, og hvordan dette job matcher dine behov og ambitioner. Vi behandler ansøgninger løbende.

Arbejdssted: Viby

Tiltrædelse: August 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Supply Chain Manager, Michael Kruse, på telefon 4081 2742 eller mail mikr@premier-is.dk.

OM PREMIER IS – MEJERIGAARDEN A/S

Premier Is i Thisted er det største danske ismejeri og indtager en ledende position som producent af højkvalitets isprodukter i Danmark.

Ismejeriet i Thy, som er et af de ældste i Danmark, blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen, der var blandt de første, der lærte at lave iscreme i Danmark.

Isproduktionen foregår på ismejeriet i Thisted, og Premier Is har i over 90 år leveret dansk produceret is af høj kvalitet baseret på stolte håndværkstraditioner, fløde og nøje udvalgte råvarer. Produkterne sælges under en række velkendte varemærker som bl.a. Premier Is, Hjem-IS, Polar Is og Underground.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Premier is Kontor Aarhus, Gunnar Clausens Vej, 8260 Viby J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/47e5882f-f511-4546-b9b5-1ecf396fc8fe

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler