"Hurtigfod" flækkede læben da Viby IF storsejrede

Viby IF 2 - Serie 1 Herrer (Foto: Mads Thomsen)
Profilbillede
dato

I tirsdags tog Viby IFs Serie 1-herrer turen til Lystrup Idrætscenter, hvor de mødte Lystrup IF. Det var til stor succes for netop Viby IF-mandskabet, som kunne notere sig en sejr på cifrene 19-31.

Viby IF-træner, Mads Thomsen, var utroligt tilfreds efter kampen.

En superkoncentreret indsats. Efter en svingende start ser det ud til, at vi efterhånden har fundet vores niveau. Det var en stærk holdindsats, hvor alle lyder til med scoringer op og engagement.

Thomsen sætter et par ord på, hvordan sejren kom i hus:

Efter en start hvor holdets normale omdrejningspunkt, Martin “Hurtigfod” Holste, får to udvisninger, træder andre til i forsvaret. Stille og roligt ligger vi afstand, hvor især Mikkel Nielsen viser hvorfor han også har været en stor profil i 2. division.

Han fortsætter:

Vi går til pause med en føring på 15-5. Scoringerne fordeler sig flot, og alle lytter til. I anden halvleg kører vi den hjem på autopilot. Christian Olivarius og Anders “Troldmand” Tolbøl scorer nærmest efter behag. Alt i alt er der ikke meget negativt at sige om kampen.

Martin "Hurtigfod" fik også tilbagebetaling for hans udvisninger. En modstander ramte ham i hovedet, så hans læbe flækkede, og derfor måtte han en tur på skadestuen.


Billedet af Martin Holstes læbe efter en tur på skadestuen (Foto: Mads Thomsen)

Men spørger man Mads Thomsen, så er der flere ting, der især spillede ind, for at sejren kom i hus:

Bjarke “Farmer” Balsby står flot i forsvaret, og laver dages detalje i angrebet. Mikkel Nielsen viser flot niveau i begge ender, og viser kontraspil på højt niveau.

Vores tre fløje laver mål på højt teknisk niveau, som kan gøre enhver målmand rundtosset. Derudover står Sørup på et flot niveau.

Viby IF 2 skal i kamp igen mod Todbjerg-Mejlby IF 2 søndag den 6. marts. Kampen fløjtes op på Håruphallen klokken 15:40.

Kampens resultat: 19-31 til Viby IF 2
Række: Serie 1 Herrer 2. Halvdel

Kilde: Træner Mads Thomsen, Viby IF 2 - Serie 1 Herrer 2. Halvdel