Grundlovsforhør i Aarhus: 38-årig mand sigtet for trusler mod polititjenestemand

dato

Tirsdag kl. 11.00 fremstiller anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi en 38-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Den 38-årige mand er sigtet for trusler mod en polititjenestemand, begået mandag omkring kl. 17.45 i Viby J.

Tirsdag eftermiddag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at den 38-årige generede nogle bekendte, der bor på Christian X’s Vej. Ifølge anmeldelsen var den 38-årige truende og ubehagelig over for de bekendte.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf den 38-årige, der gik rundt udenfor. Da han så politiet, stak han af til fods. Betjentene løb efter ham, og undervejs trak den 38-årige en kniv frem. På et tidspunkt standsede han og hævede kniven op, mens han gik frem mod patruljen. Betjentene trak deres våben og forsøgte at overtale manden til at lægge kniven.

Den 38-årige trak sig derefter ind i et buskads. En politihund blev sendt ind og fik hurtigt fat i den 38-årige, som smed kniven. Betjentene kunne derefter lægge ham i håndjern.

Den 38-årige mand er udenlandsk statsborger, og anklagemyndigheden anmoder om varetægtsfængsling jf. hjemrejseloven.

Kilde: Politiets Døgnrapport