Fredenskirken i Viby er klar til at vie brudepar på en særlig dato

Datoen: 22.2.22 er en populær dag for flere brudepar.
Profilbillede
dato

Selvom foråret kan virke langt væk lige nu, er mange brudepar i fuld gang med forberedelserne til bryllup, nogle vil måske endda giftes på en særlig dato i februar: 22.2.22. 

Datoen, der er ret unik, kan nok hjælpe selv de mest glemsomme ægtefæller med at huske bryllupsdagen. 

Fredenskirken i Viby står klar til at hjælpe brudepar, som gerne vil giftes på den specielle dato. I et opslag på Facebook-gruppen Viby J, 8260, inviterer kirken nye gifteparate brudepar:

"Overvejer I at blive gift på en helt særlig dato, som I altid vil kunne huske? Der er ikke plads til flere vielser på rådhuset den 22.2.22 - de er fuldt booket med 24 forventningsfulde brudepar, som siger ja til hinanden den dag. Men der er plads i Fredenskirken! Som et alternativ til rådhuset med en kort ceremoni for jer, der ønsker et let og enkelt bryllup”, skriver en kulturmedarbejder ved Viby Kirke. 

Hvis du gerne vil giftes på den særlige dato eller en hvilken som helst anden dato, kan du læse mere på Fredenskirkens hjemmeside her.  

Kilde: Fredenskirken