Fortæl selv - Levende litteraturmøder for børn på Viby Bibliotek

Foto: Aarhus Bibliotekerne.
Profilbillede
dato

Kom og vær med til en medrivende workshop på Viby Bibliotek fredag den 26. maj, hvor børnene selv skaber historien. 

Denne fredag kan du komme forbi Viby Bibliotek og finde på en historie sammen med forfatter Majken Fosgerau Salomonsen og illustrator Anya Winqvist.

Med udgangspunkt i forskellige sjove fortælleøvelser, faciliterer Majken og Anya en anderledes og medrivende workshop, hvor børnene skaber historien.

Børnene finder på en fælles fortælling, indtaler den, laver lydeffekter og tegninger guidet af biblioteket.

Fortællingen samles efterfølgende i en e-bog af Majken og Anya. Der er plads til 10 børn fra 10-11 år.

For at deltage vil en af barnets forældre – via mail eller på selve dagen – skulle underskrive en kortfattet samtykkeerklæring for deltagelse og for brug af barnets tegninger og stemme til historien.

Tilmelding senest den 25. maj til anya@winqvist.dk

Workshoppen er støttet af Statens Kunstfonds pulje for Levende Litteraturmøder. 

Tid: Fredag den 26. maj, kl. 14:00 - 17:00

Pris: Gratis

Sted: Viby Bibliotek

Arrangører: Viby Bibliotek, Statens Kunstfond

Målgruppe: For børn

Kilde: Aarhus Bibliotekerne
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.