Flere vil renovere badeværelset, men en stor del af arbejdet skal ordnes af autoriserede professionelle, og dem er der blevet rift om i takt med, at der igen kommer nye normer og regler, fortæller VVS-installatør i Viby, Thomas Eggertsen.
I løbet af det seneste år er andelen af danskere, der har planer om at renovere enten køkken eller bad, steget 16 procent. Det viser tal fra Voxmeters Konjunkturrapport i juni 2024. Men stor del af opgaverne med badeværelsesrenovering skal lovmæssigt udføres af professionelle håndværkere, og samtidig er der nye asbestregler og vandnormer på vej. Den cocktail giver stor efterspørgsel på de autoriserede VVS-installatører i Viby.
– Der er et utal af love, regler og normer, når det kommer til badeværelset. Det kan for mange almindelige husejere virke komplet uoverskueligt. Håndværkerne skal sendes på opdateringskurser, og ret hurtigt stiger efterspørgslen på de af dem, der har fået de rigtige autorisationer, siger Thomas Eggertsen, der er autoriseret VVS-installatør ved Bedre Bad Viby VVS & Blik.
Rift om autoriserede håndværkere
Vil man i gang med selv at renovere badeværelse, skal man blandt andet holde styr på Byggeloven, Bygningsreglementet, El-sikkerhedsloven og adskillige andre bekendtgørelser, og badeværelset er dermed et af de mest komplicerede rum at renovere. Samtidig involverer en badeværelsesrenovering også mange forskellige faggrupper af håndværkere.
Det er for mange forbrugere for stor en mundfuld at holde styr på både regler og håndværkere, men oveni det er det faktisk også forbrugerens ansvar, at opgaverne udføres efter alle reglerne – også selvom opgaverne lægges hos professionelle håndværkere. Det er med til også at øge efterspørgslen på autoriserede vådrumseksperter, der kan styre slagets gang.
– Der er mange, som i dag ønsker at få hjælp til også at styre projektet sikkert i mål. Der er så mange håndværkere involveret i at renovere et badeværelse, at forbrugeren har brug for en tryghed i, at der er nogen, der har et overblik og erfaringen med sig, forklarer Thomas Eggertsen.
Bedre Bad & Bedre Energi er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i energiløsninger som fjernvarme, naturgas, pillefyr, varmepumpe, jordvarme, solvarme samt i generelle energiforbedringer og energibesparelser i boligen. Læs mere på:www.bedrebad.dk