Onsdag kl. 13.43 skete der et færdselsuheld på Aarhus Syd Motorvejen ved Viby. En 23-årig kvindelig bilist kom kørende i sydgående retning, da hun ved en sammenfletning følte sig presset af en bil, der kom kørende bagfra.
Kvinden trak derfor lidt til venstre, hvorefter hun mistede herredømmet over sin bil og ramte ind i autoværnet. Der skete mindre materiel skade på bilen, og kvinden blev tilset i en ambulance, men var umiddelbart ikke kommet til skade.