Vidste du, at guidet fælleslæsning ifølge både danske og internationale undersøgelser fremmer deltagernes sundhed og trivsel?
Deltagerne oplever et styrket fællesskab og bedre psykisk trivsel. Et flertal af tidligere deltagere i fælleslæsning har også givet udtryk for, at metoden har bragt dem tættere på arbejdsmarkedet.
Du tilbydes nu at være med i et forløb om fælleslæsning på Viby Bibliotek.
Tilbuddet er målrettet jobsøgende, ledige og sygemeldte. Så hvis du kan nikke genkendende til at være glad for kultur, højtlæsning og kunstneriske oplevelser, så tøv ikke med at tilmelde dig det gratis tilbud. Der er plads til op til ti deltagere, som har lyst til at være med i et nyt fællesskab.
Det foregår i perioden fra 27. oktober 2021 til 5. januar 2022. Her mødes gruppen hver onsdag fra klokken 14.30 til 16.00 og laver en guidet fælleslæsning sammen.
Til fælleslæsningen vil læseguiden Tobias læse op, og sørge for, at alle kommer godt igennem teksten. Når man sidder sammen og lytter til teksten, opstår der en følelse af fællesskab.
Du skal ikke være forberedt for at være med, det vigtigste er at mødes om hvad der undrer eller gør indtryk i teksten.
Er du interesseret i at være med? Så kontakt endelig Tobias, der er læseguide i forløbet. Du kan skrive til Tobias på tokd@aarhus.dk.