Den Digitale Café er tilbuddet, hvor du kan få hjælp til din elektroniske kontakt med det offentlige.
Det er efterhånden det meste, der er blevet digitalt, og der er nok at holde styr på, lige fra passwords, e-boks, og e-mails.
Det kan f.eks. være svært, når der ikke kommer fysisk post i postkassen mere, men brevet fra kommunen lander i en usynlig indbakke i den digitale sky.
Hvis du oplever udfordringer og har brug for hjælp til at navigere i den digitale verden, kan du henvende dig i Den Digitale Café på Viby Bibliotek.
Caféen er åben hver torsdag fra kl. 13-15, og her kan du få hjælp til at finde rundt på eksempelvis borger.dk. Der er også hjælp at hente, hvis det driller, når du skal bruge e-Boks på Ipad'en.
Du kan bestille tid til at møde op i caféen ved at ringe på tlf. 61 92 90 20, eller maile til sagh@aarhus.dk, men du kan også bare møde op i caféens åbningstid.
Viby Bibliotek tilbyder også hjælp via telefon eller mail.
Den Digitale Café afvikles under gældende Covid-19 retningslinjer. Der skal ikke vises coronapas ved arrangementer på bibliotekerne.
Den Digitale Café har åbent torsdag den 3. februar 2022 på Viby Bibliotek.
Du kan læse mere her.