Disse veje har flere indbrud i Viby

Profilbillede
dato

Sidste år var tyvene på besøg i 74 hjem i Viby og Stavtrup. Når tyvene begik indbrud, var der en del “uheldige veje”, der blev mål for indbrudstyvene igen og igen. 

Tyvene vender nemlig gerne tilbage til veje, hvor de før har kunnet tømme hjem for værdier uden at blive fanget af lovens lange arm. Der er dog også positive nyheder: Indbruddene er blevet færre i de seneste år i Viby.

De veje, som tyvene foretrak i 2021, var Kjærslund, som havde fem indbrud. Fire andre veje - Damagervej, Morbærvej, Rosenhøj Allé og Grøfthøjparken - havde alle tre indbrud, ifølge netmediets VibyStavtrupLIV oplysninger fra Østjyllands Politi. 

Tyvene vender ifølge vicepolitiinspektør Camilla Nielsen også tilbage, fordi de ved, at værdierne bliver erstattet med fuldstændig ens ting. 

Det er især designmøbler, kontanter, elektronik og smykker - ting, som er nemme at sælge videre - som tyvene går efter.  

Kilde: Viby Stavtrup Liv